Navneudvalget

Navneudvalget eller Plantenavneudvalget blev nedsat i 2012.

Se her, hvem der aktuelt sidder i udvalget.

Navneudvalgets kommisorium

Dansk Botanisk Forenings Navneudvalg har til opgave at sikre, at brugen af danske trivialnavne i videst muligt omfang standardiseres inden for Kongeriget Danmarks grænser. Udvalget vil i første omgang koncentrere sig om navngivningen i Danmark. I taksonomisk henseende vil navne udvalget fokusere på vildtvoksende højere planter (Trachaeophyta), dog således at indslæbte og naturaliserede arter, samt kulturplanter vil blive inddraget i det omfang udvalget skønner det gavnligt.

Retningslinjer for navngivning af danske planter

  1. Eksisterende navne skal som hovedregel bibeholdes (hævdprincippet)
  2. Navnene bør være så kort som muligt og lette at udtale
  3. Nye navne bør så vidt muligt være i overensstemmelse med moderne taksonomi.
  4. Et udelt navn bør foretrækkes from for et to-leddet navn, hvis sammen kan ske uden at gøre vold på sproget.
  5. Et artsnavn bør højst bestå af to led.
  6. Navnene skal dannes på grundlag af officer dansk retstavning. Dog bør bindestreg anvendes i to-leddede navne af hensyn til læsevenlighed og forståelse.
  7. Navnene bør så vidt muligt sige noget væsenligt om planternes egenskaber, såsom udseende eller anvendelse.
  8. Plantenavne bær ikke indholde personnavne.
  9. Navne bær ikke være misvisende, for eksempel bør en plante som er sjælden i Danmark, ikke hedde “almindelig”.
  10. Geografiske navne skal så vidt muligt undgås, men det et geografisk navn skal indgå i et artsnavn, må det være karakteristisk for netop den pågældende art og bør så vidt muligt kunne skrives med bindestreg. Generelt skal betegnelser som østligt, vestlig, nordlig og sydlig undgås.
  11. Ved navngivning af nye arter kan engelske, tyske og svenske navne inddrages som inspiration.

Navneudvalgets kommisorium og retningslinjer er udgivet i URT 2012:4. Læs artiklen om udvalget i URT 2012:4 her.


Sidst opdateret 20. nov 2020