Foreningens historie

Foreningen blev stiftet den 12. april 1840.

I 1990 udgav Dansk Botanisk Forening sit 150-års jubilæumsnummer.

Den første artikel i nummeret er om foreningens historie fra starten og de næste 150 år.

Det følgende er gengivelse af artiklen, som gennemgår foreningens første 150 år.

Dansk Botanisk Forening 1940-1990

– tendenser og udviklinger

Af Peter Vestergaard

Foreningens start

Den 12. april 1840 mødtes otte unge Dyrkere af Naturhistorien i Charlottenlund og stiftede et Selskab til Naturhistoriens Fremme – som foreningens formand, Ove Paulsen, skrev ved hundredeåret for Dansk Botanisk Forenings fødsel. Formålet med selskabet skulle være at “fremme Studiet af Naturhistorien, særlig Botanikken, samle og bytte Herbarier, holde Foredrag og samle et så vidt muligt fuldstændigt Herbarium af danske Planter”. Drivende kraft blandet foreningens fædre var stud. theol, senere professor, Johan Lange.

Fire år senere antog selskabet navnet “Det Naturhistoriske Selskab” og atter fire år senere, i 1848, opstod “Den botaniske Forening i Kjøbenhavn” ved sammenslutning af selskabets botaniske interesserede medlemmer med de danske medlemmer af “Den Skandinavis-botanisk Bytteforening”, der var stiftet i 1844. Først i 1908 fik forningen sit nuværende navn, “Dansk Botanisk Forening”.

De første 50 år af foreningens liv er skildret af Johan Lange i “Erindringer fra den botaniske Forenings Historie 1840 – 1890”, som indleder foreningens festskrift fra 1890. De følgende 50 år beskriver Ove Paulsen i “Botanisk Forening 1890-1939, i Anledning af Hundreaarsdagen for Foreningens Stiftelse den 12. april 1840”, trykt i Botanisk Tidsskrift 1941.

Her skal gøres et forsøg på at opridse de vigtigste træk af foreningens udvikling gennem de seneste 50 år, frem til 1990.

Foreningens medlemmer

Den interesse, som foreningen og dens aktiviteter har mødt gennem årene afspejler sig i medlemstallet.

I perioden fra 1890 til 1930 var foreningens medlemstal stabilt omkring 250. Først i løbet af trediverne steg det til over 300. Formanden, Ove Paulsen, beklagede i 1940, at medlemstallet ikke var højere, men forklarede det med, at “foreningen er – og må være – en videnskabelig forening”.

Udviklingen i medlemstallet i de sidste 50 år (figur 2) kan ses i sammenhæng med ydre begivenheder såvel som med hændelser i foreningen.

Figur 2. Foreningens medlemstal 1940 – 1989, opgjort ved slutningen af kalenderåret (digitaliseret version 2020. Red. medlemstallen 2020 er ca. 1600)

I årene 1940-1945 steg medlemstallet jævnt, men holdt sig derefter nogenlunde konstant i efterkrigsårene. Foreningen som sådan forblev temmelig uberørt af krigen; den “blev forskånet for uvedkommende overgreb; alt gik sin jævne gang”, som det fremgår af formandens beretning ved generalforsamlingen i 1946.

Gennem hele sin historie frem til midten af 1950’erne var foreningen overvejende et hovedstadsfænomen, og et vigtigt formål for foreningen var diskussion og formidling af resultaterne af den botaniske forskning ved de højere læreanstalter i København. Fra midten af 1950’erne begyndte en ny jævn fremgang, hvorved medemstallet fordobledes frem til 1972 (904 medlemer). I lønet af denne periode udvikledes den botaniske institutstruktur ved de højere læreanstalter. Derved blev behovet for Botanisk Forening som fagligt forum mindre; fagbotanikernes behov for videnskabelig kommunikation kunne i stigende grad tilgodeses på institutterne.

Fremgangen i medlemstal må derfor ses som et udtryk for en stigende interesse for natur og naturbevaring i befolkningen. Medlemskredsens geografiske spredning blev i takt hermed stadig bredere; forenigen blev i højere grad landsdækkende.

I årene 1972-76 faldt medlemstallet igen til under 800. Det kan blandt andet skyldes, at Botanisk Tidsskrift i stigende grad, og specielt fra 1973, udviklede sig til et internationalt, videnskabeligt tidsskrift, til gavn for fagbotanikere, men nok af mindre interesse for flertallet af foreningens amatørmedlemmer. Denne udvikling kulminerede da forening og tidsskrift i 1976 blev adskilt økonomisk efter krav fra Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd, hvorefter der ikke længere kunne bringes foreningsstof i tidsskriftet.

Derfor påbegyndte foreningen i 1977 udgivelse af et nyt medlemsblad, URT. Sikkert på grund af URT’s tilsynekomst men også som udtryk for, at den “grønne bølge” for alvor satte ind disse år, fik foreningen ny medlemstilgang i årene 1977-80, hvorefter tallet holdt sig stabilt på omkring 950 medlemmer frem til 1987. Derefter ses en ny stigning i 1988 og 2989 – for første gang i foreningens hisorie kommer medlemstallet over 1000. Den forholdsvis jævne kurve over medlemstallet døkker imidlertid over uventet store udskiftninger blandt medlemmerne. En statistik, der bygger på medlemsfortegnelserne for 1985 og 1988, udarbejdet af Søren Grøntved Christiansen, viser således, at hele 34% af 1988-medlemmerne ikke var medlem i 1985, og at ca. 28% af 1985-medlemmerne havde forladt foreningen inden 1988.

Som allerede nævnt var foreningen gennem de første 100 år i udpræget grad et hovedstadsfænomen. I 1941 var 2/3 af medlemmerne bosiddende i hovedstadsregionen, og kun 14,6% boede vest for Storebælt.

Dette har ændret sig markant i løbet af de seneste 50 år. I 1989 var hovedstadsregionens medlemsantal sunket til 50,5% og ialt 38,1% af medlemmerne var bosiddende vest for Storebælt. Denne stigende regionale spredning manifesterede sig i etableringen af en Jyllandskreds indenfor foreningen i 1964 og en Fynskreds i 1984.

Tabel 1 viser, hvorledes medlemmerne pr. 15. november 1989 var fordelt på landets amtskommuner.

Medlemmernes fordeling på professionelle botanikere, studerende og amatørbotanikere har også ændret sig gennem årene. SElv om foreningen i den største del af sin tid vel fortrinsvis har været videnskabeligt baseret, har de professionelle botanikere, d.v.s. medllemmer ansatte ved højere læreanstalter, forskningsinstitutioner, offentlige styrelser m.v., altid været i mindretal. I 1941 var således kun 49 (17,9%) af foreningens medlemmer professionelle og 13,9% var studerende. I 1969 var de professionalles og studerendes andel steget lidt, men atter faldet i 1988.

En mindre del af medlemmerne er bosat i udlandet. Antallet er dog stærkt faldende. I 1941 havde foreningen 35 udenlandske medlemmer; i 1989 kun 12.

En særlig kategori af foreningens medlemmer udgør æresmedlemmerne. De indtil videre sidste æresmedlemmer var professor Knud Jessen, der blev udnævnt ved C. Raunkiærs 100 års fødselsdag i 1960, og professor J. A. Nannfeldt, universitetet i Uppsala, udnævnt i 1964.

Medlemsmøder

En af foreningens vigtigste aktiviteter har gennem alle årene været botanisk-faglige foredrag.

I perioden 1940-1963 blev i gennemsnit holdt omkring 12 møder pr. sæson; ca. 6 om foråret og 6 om efteråret (Figur 4 – ikke gengivet). Siden 1964 har antallet været en del højere som følge af møde aktiviteter også i Jyllandskredsen, i Fynskredsen og i Plantefysiologisk klub. Dertil kommer siden 1982 møder i Feltbotanisk Klub.

Udover de foredrag, som foreningen selv har stået for, har forenigens medlemmer gennem årene være indbudt til talrige foredrag i andre faglige foreninger, f.eks. Naturhistorisk Forening, Foreningen til Svampekundskabens Fremme og Dansk Økologisk Forening OIKOS. Derudover har medlemmerne lejlighedsvis været inviteret til at overvære gæsteforelæsninger ved de højere læreanstalter.

Møderne er for det meste blevet afhold i auditoriet på Botanisk Laboratorium, siden 1934 som regel på torsdage. TIl og med 1976 blev møder og ekskursioner annonceret pr. brevkort, ét arrangement af gangen (Figur 5 og 6 – ikke gengivet). Denne kommunikationsform dog både dyr i drift og blev i stigende grad uhensigtigsmæssig for medlemmerne som følge af det stadig øgede udbud af informationsmateriale i samfundet. Fra 1977 blev annonceringen derfor optaget i en kvartalsvis kalender, der udsendes sammen med URT.

Foredragenes faglige spektrum har altid være bredt, men den enemæssige fordeling har i tidens løb undergået karakteristiske ædnringer, som afspejler botanikkens faglige udvikling og medlemmernes interesse samt vel også bestyrelsens kontaktflade.

Tabel 2 (ikke gengivet) viser hvorledes emnerne for foredrag afholdt i København fra 1940 til 1989, i tiårsperioder har fordelt sig på 18 emnegrupper. Emner om plantegeografi, geobotanik og økologi har været velrepræsenterede gennem hele perioden, mens plantefysiologiske emner, der er i årene 1968-1979 blev “overtaget” af Plantefysiologisk KLub, samt cytologi og genetik, har været vigende. Derimod har der, specielt inden for det seneste tiår, været stigende interesse for populationsbiologis og naturforvaltning.

Gennem årene har der været holdt foredragsserier om afgrænsede emnekredse. Således afholdtes i 1940’erne en serie foredrag, hvor vanskelige kryptogamgrupper blev taget op til behandling, og i 1980’erne har der været holdt populærvidenskabelige foredrag om danske plantesamfund.

Under krigen var der ingen mulighed for at få foredrag fra de øvrige nordiske lange, da indrejsetillaldelser ikke kunne skaffes. I de første efterkrigsår blev der derfor, for aller “at knytte de skandinaviske tråde”, inviteret forskellige skandinaviske botanikere til foreningen.

Ved de fleste møder holdes ét foredrag pr. aften med efterfølgende diskussion og selskabeligt samvær. I de seneste år har der derudover været afholdt adskillige arrangementer med flere foredrag. Dels temamøder med flere indlæg pr. aften, samlet omkring et fælles fagligt tema, således møder om botanikundervisningen i skolerne (1951), om Saltholm (5 foredrag, 1977), om populationsbiologi (6 foredrag, 1986) og om Grønlands Planteverden (5 foredrag, 1988). Dels heldags-debatmøder, om “Forsuring og planter”, i samarbejde med Dansk Økologisk Forening OIKOS, og om “Planterne og den rekreative udnyttelse af naturen”, begge foråret 1984 og særdeles velbesøgte. Flere temamøder er blevet fulgt op med temahæfter af URT.

Ekskursioner

En anden central aktivitet for foreningen er afholdelse af botaniske ekskursioner,, del som tilbud til medlemmerne, dels med det lovbestemt formål at udforske den danske flora.

I Johan Langes formandstid blev der for det meste arrangeret tre ekskursioner hver sæson.

I årene 1940-983 afholdtes 6-8 ekskursioner pr. sæson. Ifølge lovene skal der afholdes “to større og flere mindre ekskursioner pr. år”. Det er de fleste år blevet udmøntet i: en forårsekskursion (“Anemonetur”) i maj måned til en lokalitet på Sjælland, en to-dages forsommerekskursion til lokaliteter øst for Storebælt, evt. Fyn, en tre-dages højsommerekskursion, fortrinsvis til Jylland, samt flere endagsekskursioner på Sjælland, herunder ofte til ruderatekskursion. Hertil kom siden 1964 Jyllandskredsens ekskursioner, omkring 3-4 pr. sæson.

I efterkrigsårne var tilstrømningne til ekskursionerne særligt stor. I 1948 måttes således afholdes to samtidige højsommerekskursioner (til Djursland og Vestjylland).

I mere end 30 år varetoges arrangementet af foreningens ekskursioner af apoteker Sven Erik Sandermann Olsen, som også talrige andre af bestyrelsens medlemmer har gennem årene gjort en stor indsats som eksursionsledere.

For de fleste ekskursioner er der i Botanisk Tidsskrift, senere URT, bragt ekskursionsberetninger, udarbejdet af ekskursionslederne, og lister over de observerede arter er deponeret på Botanisk Museum, nu i Lokalitetsregistret. Et fast indslag på den årlige generalforsamling har gennem årene været forevisning af lysbilleder fra det forgangne års ekskursioner.

For årene 1890-1939 foreligger der en oversigt over foreningens ekskursioner, udarbejdet af Sigurd Olsen (Olsen 1941). En ájourføring af denne oversigt from til 1989 kunne være nyttig.

Fra og med 1984 er antallet af eksurioner øget og har siden 1986 været højere end antallet af møder. Det skyldes, at især Jyllands- og Fynskredsen i stigende grad har lagt vægt på demonstrationer og iagttagelser i naturen, fremfor på foredragsvirksomhed, og at Jyllandskredsen har haft succes med aftenekskursioner.

Antallet af deltagere på foreningens ekskursioner har altid være høj. Fra sidst i 1970’erne begyndte det dog at gå ned, angiveligt fordi mange medlemmer fandt ekskursionerne for dyre. Tidligere var det reglen, at ekskursionerne blev afviklet pr. lejet bus med afgang fra København, ofte Hovedbanegården, og ofte var der programmet indlagt spisning på kro. På generalforsamlingen i 1978 blev det foreslået, at man i højere grad skulle benytte billigere transportmøder. I de senere år foregår ekskursionerne fortrinsvis med offentlige transportmidler eller i private biler på delebasis. Det har resulteret i, at deltagerantallet igen er stigende.

Efter kringe optoges ekskursionssamarbejdet med Lunds Botaniske Forening. Det resulterede i en Skåne-tur i 1946 og en fælles ekskursion til Sønderjylland i 1947.

Udlandsekskursioner har foreningen, i hvert fald ind til de seneste år, været tilbageholdende med. I løbet af foreningens første 100 år blev der arrangeret ialt 15 ekskursioner til udlandet, næsten alle til det sydlige Sverige (Olsen 1941).

I 1961 afholdtes en ekskursion til Setesdalen i Norge. Den blev åbenbart for dyr for foreningen. Fremtidige udlandsekskursioner baseret på foreningens økonomi blev i hvert fald opgivet. De følgende år blev der i stedet organiseret udlandsture foreningens medlemmer på mere privat basis, f.eks. til Korsika og Rhodos.

I de senste år er udlandsekskursioner i foreningens regi blevet genoptaget med stor succes: i 1988 Grønland (Disko) og i 1989 Korfu.

Tanker om afholdelse af populære botaniske ekskursioner for ikke-medlemmer er med mellemrum dukket op i foreningen. Allerede i 1905 og 1906 blev det forsøgt; det blev dig ingen succes og atter opgivet. I 1976 var tanken igen fremme, men blev ikke ført ud i livet.

Først i de seneste år er ideen om offentlige ekskursioner stået igennem, og nu er virkelig succes som det landsdækkende arrangement “De Vilde Blomsters Dag”, hvor et stort antal af foreningens medlemmer har været i marken som ekskursionsledere. I 1988 blev der således afholdt 62 ture, fordelt over hele landet (Figur 8 – ikke gengivet), med mere end ialt 1400 deltagere; i 1989 blev successen fulgt op med 82 ture og ialt 3000 deltagere. Disse arrangementer, der er blevet muliggjort ved økonomisk støtte fra Tuborg Fondet og Spars Miljøfond, har givet forøget tilgang af medlemmer til foreningen.

Kursusvirksomhed

Efter krigen har der været taget initiativ til afholdelse af kurser i foreningens medlemmer i plantebestemmelse, specielt særligt vanskelige grupper, f.eks. kryptogamerne.

Man lagde ud i efterkrigsårene med ugentlige aftenekskursioner, hvor deltagerne kunne øve sig i plantebestemmelse under vejledning. Denne virksomhed måtte dog indstilles i 1951 på grund af for ringe interesse blandt medlemmerne.

Efter at det tidligere fra medlemsside var blevet foreslået, at foreningen påtog sig at levere botanikundervisning for ikke-fagbotanikere, blev der åbnet mulighed herfor ved en lovændring i 1963.

Der kom dog til at gå en del år, før muligheden blev udnyttet. Først i 1979 blev kursusvirksomhed taget op med et fire-dages lichenskursus, og siden har der været afholdt foreløbigt ialt ni kurser, i bestemmelse af karplanter generelt, af græsser og halvgræsser, lichener samt alger.

Publikationsvirksomhed

Foreningens vigtigste publikation gennem årene har været Botanisk Tidsskrift, der udkom i årene 1866-1981.

I forbindelse med tidsskriftets hundredeårsjubilæum i 1966 blev tidsskriftets historie beskrevet af dets redaktør siden 1950, professor Morten Lange (Lange 1966).

Bortset fra årene 1881-91, hvor sådant stof var henlagt til en seperat publikation, “Meddelelser fra Den Botaniske FOrening”, bragte tidsskriftet, indtil 1977, ved siden af videnskabelige afhandlinger og meddelelser, tillige foreningsstif såsom meddelelser om ekskursioner, generalforsamlingsreferater, medlemslister, personalia m.v.

Gennem de senste tipr udviklede tidsskriftet sig som nævnt i stadig højere grad til et internationalt videnskabeligt tidsskrift. Denne udvikling manifesterede sig blandt andet gennem ændringen af tidsskriftets layout i 1973.

Sammen med Botanisk Tidsskrift udgav foreningen siden 1912 tillige monografiserien Dansk Botanisk Arkiv, der optog større botaniske monografier, f.eks. disputatser.

Såvel tidsskriftet som arkivet udkom til og med 1981. Efter langvarig forhandlinger lykkedes det fra dette år at samle nordiske botanisk publicering i to fælles publikationer, tidsskriftet Nordic Journal of Botany og monografiserien Opera Botanica, ved sammenlægning af en række nationale botaniske tidsskrifter.

Botanisk Tidsskrift afsluttedes med bind nr. 75. Det sidste hefte indeholdt bl.a. et generalregister for årene 1954.1981 (Lansø & Hansen 1981). Dermed var en lang, glorværdig, botanisk “karriere” slut.

Botanisk Tidsskrifts udvikling til et internationalt tidsskrift var sikkert en medvirkende årsag til nedgangen i foreningens medlemstal, især blandt foreningens medlemmer uden for København og Århus. Da der efter 1977 ydermere ikke længere kunne bringes foreningsstof i tidsskriftet, blev der behov for et medlemsblad, hvor der kunne gives meddelelser om foreningsarrangementer, møder, ekskursioner, og bringes referater af generalforsamlinger, ekskursionerberetninger, populærvidenskabelige artikler, alment botanisk stof m.v.

På en ekstraordinær generalforsamling d. 4/1 1976 blev det derfor besluttet af starte udgivelsen af et medlemsblad. Det fik navnet URT og skulle udkomme fire gange årligt.

URT’s første redaktører blev Henning Knudsen, Jette Baagøe og Knud Ramkær. I 1982 blev redaktionen omorganiseret med én redaktør (Knud Ramkær) samt en redaktionskomite på 8 personer, i 1984 udvidet til 10 personer. Den nuværende redaktør, der tiltrådte fra og med URT 1985-2, udstak en ny linie for blandet, med større vægt på floristik og fredning, især understreget med indførelsen af en redaktionel leder, ofte med naturpolitisk indhold.

Gennem de senere år har visse af de ordinære numre af URT været temanumre, som nævnt i afsnittet om foredragsvirksomheden. Her bør særlig nævnes den smukke bog om Grønlands Planteverden, udgivet i samarbejdet med tidsskriftet Kaskelot.

Ikke-periodiske publikationer fra foreningen gennem de sidste 50 år har været en “Rødliste over truede, danske Karplanter”, udarbejdet af Bernt Løjtnant (Løjtnant 1985), samt oversigterne over danske botaniske lokaliteter, hvoraf der indtil nu er udkommet 5, alle udarbejdet af Palle Gravesen (Gravesen 1976, 1980, 1982, 1984, 1986). Oversigterne er udgivet i samarbejdet med Fredningsstyrelsen og med støtte fra Augustinus Fondet, Tuborg Fondet og Fredningsstyrelsen.

Foreningen har gennem årene påtaget sig at publicere en løbende bibliografi over dansk botanisk litteratur, for perioden 1880-1939 sammenstillet af Carl Christensen, for perioden 1940-47 af Julius Grøntved og fra 1948 af Alfred Hansen. Bibliografien er blevet trykt i Dansk Botanisk Arkiv og Botanisk Tidsskrift, senest i 1981 i det afsluttende hefte af Botanisk Tidsskrift (Hansen 1981). En videreførelse af bibliografi-serien under en eller anden for gerne med foreningens medvirken, bør effektueres inden for de kommende år.

Fortsætte snart

jysk-ekspedition_1_
“Mindeblad fra Expeditionen til de jyske søer og åer. 1895”. Fotografiet viser stud.mag. F. Kølpin Ravn, lærer Hansen, cand.mag. C. Raunkiær (1860-1938) og apotheker J. Baagøe.


Sidst opdateret 18. jan 2021