Dato og tidspunkt
torsdag 06/08 2026 - søndag 09/08 2026
Hele dage(n)
Foredragsholder/turleder
Claus Barholm-Hansen & Per Hartvig
Tilmelding åbner senere.
Beskrivelse
Botanisk Forenings Højsommerekskursion
Foreningens højsommerekskursion vender tilbage med en udsøgt tur til det nordøstlige Fyn. Det er et område som indeholder en særlig spændende og varieret natur, bestående af en skøn blanding af forskellige naturtyper.
I det nordlige hjørne finder vi Fyns Hoved-komplekset, som består at en skøn mosaik af overdrev, strandenge, strandvolde og laguner. Området er kendetegnet ved at være nedbørsfattigt, der findes derfor en særligt spændende steppelignende flora i området. Hele vejen rundt om halvøen Hindsholm findes der en lang række spændende områder med kær, strandenge og strandoverdrev. Vi vil besøge udvalgte områder.
Lige op af Kerteminde by, har Kerteminde Kommune lavet et nyt naturområde kaldet Sybergland. Området består af en 35 ha stor sø omkranset af 35 ha ferske enge. Vi besøger området for at se, hvordan naturen kan genetablere sig, hvis den får lov. Turen kombineres med et besøg på Johannes Larsen Museet, hvor vi
får en guidet tur om natur i kunsten. Vi besøger området omkring Urup Dam, hvor der findes et særdeles spændende dalsystem, som indeholder et af de mest veludviklede rigkær på Fyn, og hvor der findes omkring 400 forskellige plantearter. Sybergland og de øvrige lokaliteter vi skal besøge ligger i TBU (Topografisk Botanisk Undersøgelse) distrik 30 og du kan læse om området i Botaniske Lokaliteter rapporten 2 for den Fynske Øgruppe og se aktuelle fund fra området på Arter.dk.
Vi bliver indlogeret i det pragtfuldt beliggende Tornøes Hotel i den skønne by Kerteminde. Endnu en gang er vi velsignede med transport leveret af Vipperød Bustrafik ved Jan og Dorrit. Der er kørelejlighed fra i Høje Tåstrup Station og Køge Nord for en pris på 200 kr. per person. Bussen stopper også på Nyborg Station hvorfra deltagere kan køre med uden beregning.
Mødested: Tornøes Hotel, Strandgade 2, 5300 Kerteminde. Telefon +45 6532 1605
Tidspunkt: Vi mødes på Tornøes parkeringsplads kl.11:45 og stiger på bussen og kører ud og spiser vores egen medbragte frokost på første lokalitet. Indtjekning torsdag foregår efter vi er kommet tilbage til hotellet ca. kl. 15:30
Indkvartering: Tornøes Hotel, Strandgade 2, 5300 Kerteminde. https://tornoeshotel.dk/
Turledelse: Claus Barholm-Hansen, Per Hartvig og på udvalgte lokaliteter Martin Søholm og Henrik Tranberg.
Deltagerpriser ved 46 deltagende: Enkeltværelse kr. 5.552,- og i dobbeltværelse kr. 4.652,- per person.
Deltagerpriser ved 35 deltagende: Enkeltværelse kr. 5.978,- og i dobbeltværelse kr. 5.078,- per person.
Priserne inkluderer logi, forplejning bestående af 3x aften måltid (2 retter, ekskl. drikkevarer), 3x morgen buffet, 3x gange madpakke, billet samt rundvisning på Johannes Larsen Museet.
Tilmelding: Efter ’Først til Mølle’ princippet – senest den 31. marts 2026. Der betales et depositum ved tilmelding, og betaling af resterende beløb justeret efter antal deltagere, mindste antal er 35. Der åbnes for tilmelding via link på hjemmesiden medio søndag d. 11 Januar kl.14.
Ved overtegning oprettes venteliste. Hvis du tilmelder dig uden partner, og hvis der ikke tilmelder sig en single deltager, du kan dele dobbeltværelse med, vil du blive tildelt enkeltværelse og bedt om at betale enkeltværelsestillæg.
Læs mere her
https://naturstyrelsen.dk/find-et-naturomraade/naturguider/fyn/fyns-hoved
Foreløbige tider og fordeling af lokaliteter
Se kort over lokaliteterne her.
Torsdag d. 6.august
- 11-12:00 Ankomst til Tornøes Hotel
- 12:30 Frokost (Måle strand)
- 13:30 til 16:30 Måle strand (Artsliste fra Arter.dk)
Fredag d.7 august
- 8:30 afgang til Fyns Hoved og Jøvet (Artsliste fra Arter.dk)
- 11:30-12:30 Frokost på Fyns Hoved
- 14:30 afgang fra Fyns Hoved
- 15:00 til 16:00 Mårhøj (Artliste fra Arter.dk)
Lørdag d. 8. august
- afgang 8:30 Urup Dam (Artsliste fra Arter.dk)
- 11:30-12:30 Frokost
- 12:30 Afgang til Sybergland (Artsliste fra Arter.dk)
- 13:00 til 15:00 Sybergland
- 15:00 afgang fra Sybergland
- 15:15 – 17 Johannes Larsen Museet.
Søndag 9. august
- 8:00 Tjek ud – aflevering af nøgler
- 9:00 Afgang til Bogensø strand (Artsliste fra Arter.dk)
- 11:30 – 12:30 Frokost
- 14:00 Afgang mod Tornøes Hotel
- 14:30 Slut