Tur til Hareskovens østlige del

Indlæser kort...

Dato og tidspunkt ()
søndag 02/07 2017
10:00 - 14:00

Sted
P-pladsen i skoven mellem Frederiksborgvej ved Hillerødmotorvejens frakørsel 7 (Skovbrynet) og Helmsvej

Foredragsholder/turleder
Sven Erik Riedel


Beskrivelse

Aldershvile Skov, Bøndernes Hegn og Frederiksdal Storskov

Hareskoven er en meget gammel skov, den har ligget uopdyrket i århundreder. Selv om skoven i en periode i 1900-tallet har været udnyttet til intensivt skovbrug med plantning af gran mv, kan man alligevel stadig finde mange forskellige af de planter, der karakteriserer en gammel skov på fed muldbund. Skoven ligger i et meget kuperet terræn med stejle bakker og lavninger  med søer, moser og sumpe, så skoven byder på meget forskelligartet natur. Samtidig kan man finde tydelige spor af den nære by, idet man kan finde flere arter, der oprindeligt er dyrkede, men som nu er forvildede og betragtet bofaste.

Vi starter turen gennem skoven nær Skovbrynet Station, først gennem Aldershvile Skov, så Bøndernes Hegn og derefter Frederiksdal Storskov i retning mod Kollekolle. Her vil vi holde en pause, hvor vi kan spise vores eventuelle medbragte proviant.

Efter pausen går vi tilbage langs Furesøen og Bagsværd Sø hvor vi ser, hvad søerne og skrænterne mod dem kan byde på.

Mødested: P-pladsen i skoven mellem Frederiksborgvej ved Hillerødmotorvejens frakørsel 7 (Skovbrynet)  og Helmsvej, nogle få hundrede meter fra Skovbrynet Station.

Medbring proviant og drikkevarer.