Naturoplevelser på Tenerife

Dato og tidspunkt
onsdag 30/03 2016
19:00 - 21:30

Sted
SDU, Biologisk Insituts Frokoststue, 2. sal, Indgang N


Foredragsholder/turleder




Beskrivelse

Foredragsholder: Feltbotaniker & fhv. tomatplukker Henrik Tranberg

Nordkysten af Tenerife er en botanisk skatkiste og har været kendt som sådan siden Alexander von Humboldts uge på stedet under sin sørejse til Sydamerika i 1799. Trods menneskets kolonisering i de efterfølgende godt 200 år er her stadig meget at se på: Spaniens højeste bjerg Teide med krateret Las Cañadas samt de ældre vulkanske bjergkæder Teno mod vest og Anaga mod øst. Fyrreskov, laurbærskov, barrancoer og klippeskrænter med utallige endemiske arter. Den spøjse Kunkeliella subsucculenta, en af Verdens sjældneste planter, blev opstøvet på klippekysten med hjælp fra Finn Skovgaard og Google Streetview. Hovedstaden Santa Cruz er lidt mindre end Odense, men har selvfølgelig egen letbane. Mindre godt går det CD Tenerife i r… af den spanske 2. division, men fodboldstadion har en fantastisk udsigt til Anaga. Der vises lysbilleder fra en uges vandretur på Tenerife i december 2014 – på caminoer præget af kraftig regn i november samme år.

Mødested: Syddansk Universitet i Odense, Biologisk Instituts frokoststue, indgang N, 2. sal.

Tilføj arrangement til din digitale kalender ved at trykke her iCal