Sørestaurering

Indlæser kort...

Dato og tidspunkt ()
torsdag 16/03 2017
19:30 - 22:00

Sted
Auditorium A, Bygning 1, Universitetsparken 15

Foredragsholder/turleder
Bertel Nilsson, seniorforsker, hydrolog, GEUS


Beskrivelse

Generelt om, hvordan vi bestemmer vandbalancer med fokus på grundvandsbidraget til søerne, da dette er nyt og har vist sig at være vigtigt, når sørestaureringsprojekter skal designes og evalueres.

Eksempler på restaureringsforløb fra Vængsø og Hampen sø i Midtjylland. Da Vængsø har længst historie med biomanipulation i landet, er den mest interessant at høre om – med bl.a. nogle facts fra restaure-ringens ændring af fiskebestanden.

Derefter eksempler fra især følgende søer og moser, hvor der har været anvendt de hydrogeologiske værktøjer, som man kan bestemme vand- og stofbalancer med:

  • Vængsø, Hampen sø, Vedsted sø, Skærsø, Store Gribsø, Tingdalsøerne
  • Vasby og Sengeløse Moser
  • Urup Dam på Østfyn
  • Andre vådområdeundersøgelser med bestemmelse af nitrat-omsætning, pesticider og nogle klorerede opløsningsmidle

I moseundersøgelserne er det samspillet mellem grundvand, natur og overfladevand, der især er blevet undersøgt. Foredragsholderen er som led i sin forskning kommet med nogle bud på, hvordan hydrologien i moserne er bestemmende for, hvor de grundvandsafhængige, våde naturtyper lokaliseres.

BN m.fl. har skrevet et par artikler om Vasby og Sengeløse mose  i URT (februar 2015 og november 2016).

Urup Dam (på Fyn) er omtalt i ”Vand og Jord”, 22 årgang, nr. 3, september 2015, 86-90.