Extremadura

Indlæser kort...

Dato og tidspunkt ()
onsdag 10/01 2018
19:30 - 21:30

Sted
Biologisk Instituts frokoststue, Syddansk Universitet, indgang C eller O, 1. sal

Foredragsholder/turleder
Frede Østergaard Andersen


Beskrivelse

Extremadura er en region i det sydvestlige Spanien, grænsende op til Portugal. Området er kendt blandt ornitologer for bl.a. ørne, gribbe, storke og mange trækfugle, men området byder også på en smuk, mediterran vegetation, som eksploderer i et farverigt flor om foråret. I en guidebog beskrives området som ”Garden of Eden”! Den rige flora er begunstiget af, at regionen både har bjerge (mest kendt er Montfragüe Nationalpark) og store sletter med den gamle landbrugsform ”Dehesa”, som er græsland med spredte træer, hvor bl.a. sortfodssvinene græsser.  Blandt de planter, vi skal se, er en del orkidéer (fx Italiensk Gøgeurt, Salep-Gøgeurt, Kegle-Gøgeurt, Flueblomst-arter, Bladlæbe), men også arter af Lavendel, Cistus-roser, Slangehoved, Gladiolus, Pæon, Narcisser for blot at nævne nogle. Flere af Extremaduras flotte, gamle byer med rester af romernes bygningsværker er på UNESCOs Verdenskulturarvsliste.

Mødested: Biologisk Instituts frokoststue (1. sal), Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M, indgang J, hvis du er med bus og O, hvis du er i bil.

Særligt om mødestedet

Er du i bil?
Hvis du kommer fra motorvejen, tag afkørsel 50 og kør ca. 2 km ad Munkebjergvej, drej til
højre ad Fioniavej ved Forskerparken. Hvis du kommer fra Niels Bohrs Alle, kør 400 m ad
Munkebjergvej, drej til venstre ad Fioniavej. Følg Fioniavej ca. 800 m til P-pladserne langs
Bøgeskovvej. Tag indgang O, gå ind af glasdøren og 20 m ligeud ad gangen, hvor der er
skiltet til Botanisk Forening.

Kommer du med bus?
Bussen standser på P1 ved Universitetets svømmehal. Gå derfra ind af indgang J og
ligeud til den brede gang, ”Gydehutten”, hvor du går til venstre. Lige efter
Studenterboghandelen går du til højre ad ”Krogene” og derefter ligeud til Biologisk Institut,
hvor der på gangen er skiltet til Botanisk Forening.