Drejø i det sydfynske øhav

Kort utilgængelig

Dato og tidspunkt ()
søndag 14/08 2016
10:45 - 17:45

Foredragsholder/turleder


Beskrivelse

Søndag den 14. august 2016 kl. 10,45-17,45. DBF-Fynskredsen

Turleder: Carsten Hunding

Kun tilmeldte kan deltage.

Drejø har stejle klinter, smalle odder og fine strandenge og -overdrev med frodig plantevækst og arter, man kun sjældent oplever i så store bestande. Højdepunktet er nok den prægtige Strand-Nellike. Men også Soløje-Alant, Tangurt og Tætblomstret Hindebæger findes talstærkt. Desuden vokser her Strand-Karse og Skarntyde, Stribet Kløver og Smalbladet Kællingetand samt Knold- og Stivhåret Ranunkel.

Vi eftersøger flere arter, som tidligere er rapporteret fra Drejø, bl.a. Sandsennep, Strand-Stenkløver og Ager-Rævehale, Vandkrans, Stilket Kilebæger og Slangetunge samt vand- og sumpplanter som Svømmende, Børstebladet og Spinkel Vandaks, Kær-Guldkarse, Hestehale og Vandpeberrod.

Tilmelding: Antallet af deltagere er begrænset til 20, efter først-til-mølle.

Turen koster 50 kr. pr. snude. Beløbet går til delvis at dække udgiften til færgetransport af biler og deltagere samt kaffe, øl og mundgodt på færgeturen, både frem og tilbage.

Du kan først tilmelde dig fra den 26. juni. Send e-mail til eller sms til 5131 9113 og hør, om der er plads. Hvis det er tilfældet, får du yderligere besked om turen.