De danske heder – før, nu og i fremtiden

Dato og tidspunkt
torsdag 15/09 2022
19:30 - 21:30

Sted
Auditorium A, Bygning 1, Universitetsparken 15, København Ø


Foredragsholder/turleder
Hans Jørgen Degn

Tilmelding

Beskrivelse

Heden er måske landets tydeligste eksempel på, at det som vi til daglig kalder en naturtype, er opstået og vedligeholdt ved et samspil mellem de naturgivne forudsætninger og de menneskelige påvirkninger. Tidligere tiders opfattelse af, at heden er den direkte efterfølger efter den arktiske tundra efter istidens afslutning, er for længst forladt. En enkel definition på hede er vanskelig at give. Dels er heden et dynamisk plantesamfund, dels findes heden i mange forskellige landskaber. Karakteristiske elementer er dog dominans af hedelyng i et åbent landskab med en tør og næringsfattig jordbund. Hedelandskabernes ændring gennem opdyrkning, tilplantning, o.l. er indlysende. Men også de efterladte rester af hede har ændret sig; illustreres f.eks. ved jordlevende laver, alger, Sphagnum, hedelyng, blåtop, trævækst, karplanter. En gennemgang af den tidsmæssige udvikling for disse grupper vil samtidig give mange bidrag til beskrivelse af økosystemet heden.
Mange faktorer kan medvirke til at heden ændrer sig, oftest i en negativ retning. De allervigtigste er berigelse med næringsstoffer, og tilgroning som forhindrer eksponering af jordoverfladen mod sollyset. Ønsker man at bevare det successionsstadiet, som vi kalder heden, er det derfor nødvendigt at erkende, at dette ikke opnås ved at beskytte heden mod menneskelige påvirkninger. Tværtimod. Denne diskussion startede for snart 100 år siden, og for et halvt århundrede siden var det blevet generelt accepteret af folk med ansvar for fredede områder, at heden krævede naturpleje for at blive bevaret.

Der gennemgås konkrete eksempler på naturpleje af heden:
Fjernelse af trævækst
Afbrænding
Afgræsning
Afslåning
Afskrælning
Marker ud af drift.

Nogle af disse metoder kan umiddelbart se lidt hårdhændede ud. Men de er alle moderne efterligninger af hedebondens brug af heden og lyngen for at overleve. Skal man bruge et fint fremmedord, er metoderne kulturhistorisk autentiske. Det startede i stenalderen med afbrænding for at forbedre græsningen. Og de bedste af metoderne opfylder væsentlige krav for at genskabe en livskraftig hedevegetation: Fjernelse af næringsstoffer, samt etablering af lysåbne spiringsbed.

Hans Jørgen Degn har i en lang periode været tilknyttet Ringkøbing Amt/Kommune som biolog og er forfatter til bogen “Heden” som udkom i 2019.

Tilføj arrangement til din digitale kalender ved at trykke her iCal