UDSKUDT: Botanikdag og generalforsamling 2020

Dato og tidspunkt
lørdag 21/03 2020
Hele dage(n)

Sted
Geologisk museums auditorium

Foredragsholder/turleder
Foreningen


Beskrivelse

Pga. forholdsregler taget på København Universitet i forbindelse med corona er vi desværre nødt til at udskyde botanikdag og generalforsamling.

Vi arbejder på at finde ny dato i efteråret.

11.00 Ankomst, udfyld navneskilt, hils på botaniske bekendte; se på fremlagte tryksager

11.30 Åbning af 2020´s Botanikdag, velkomst v/formanden, præsentation af programmet

11.40 Kort præsentation af Botanikdagens tema: Klimaændringer og udvikling af vegetation og flora

11.45 Flora, klimaændringer og arealanvendelse siden sidste istid – hvad har betydet mest for plantevæksten? Professor emer. Bent Odgaard AaU. Se resume nederst.

12.30 Klimaændringers påvirkning af vegetationen på næringsfattig bund – særligt på hederne Professor Inger Kappel Schmidt, KU. Se resume nederst.

13.15 Frokostpause. Foreningen giver sandwich til tilmeldte. Tilmeld dig her.

14.00 Bioklimatiske modeller: Kan de spå om fremtidens danske flora? Lektor Naia Morueta-Holme, KU. Se resume nederst.

14.45 Drøftelse og opsamling vedr. klimaændringer og dansk planteliv.

15:10 Pause

15.20 DBF´s generalforsamling 2020. Dagsorden i henhold til lovene:

  1. Valg af dirigent
  2. Beretning om foreningens virksomhed
  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab
  4. Valg af næstformand til hovedbestyrelsen, Anna Bodil Hald er på valg og genopstiller gerne.
  5. På valg af ordinære medlemmer til hovedbestyrelsen er Poul Evald Hansen, Gunnar Rylander og Nikolaj Hedegaard Correl. Alle 3 ønsker at genopstille.
  6. Valg af 2 revisorer og en revisorsuppleant. Valgene gælder for 2 år.
  7. Evt.
    1. Under pkt.7: Bestyrelsen beder om ideer og forslag fra medlemmerne. Se mulige emner nedenfor – el. kom gerne med andre!
    2. Ændring af vores slogan: DBF – DKs ældste, grønne forening? Hvad med f.eks.: Danmarks grønneste forening! el. noget endnu bedre?
    3. Er DBF en forening for alle planter – både almindelige og sjældne, både karplanter og sporeplanter?og hvordan kommer det til udtryk? Vi ved selvfølgelig, at svampene har deres egen forening og mosserne deres egen (Bryolog)kreds
    4. Hvordan får vi flere – og gerne også yngre – medlemmer?
    5. DBFs synlighed, f.eks. emner vi bør tage op og udtale os om, som giver synlighed i medierne
    6. Forslag til nye typer af foreningsaktiviteter?

 

16.30 Uddeling af DBF´s Botanikpris 2020.

16.45 Afslutning af programmet for B-dag 2020.

16:50 Botanisk samvær med vin og snacks på SNM, Geologisk Museum

18.30 Fælles spisning på Café Phønix for tilmeldte, pris 329 kr. Tilmeld dig her.


Flora, klimaændringer og arealanvendelse efter istiden
Bent Odgaard, prof. emer., Aarhus Universitet

Normalt er der på vore breddegrader istid! Men en meget hurtig og kraftig temperaturstigning for 11.700 år siden gjorde, at vi fik tempererede forhold i Danmark og planter og dyr måtte pludseligt indrette sig derefter. For adskillige arter tog det dog tusinder af år, før deres udbredelse var i ligevægt med klimaet. Nogle arter har måske selv i dag ikke opnået den udbredelse, som klimaet ellers ville betinge. Med temperaturer på 2-3 grader over nuværende for ca. 7000 år siden kunne denne periode være en interessant analog for kommende klimaændringer. Den agrare revolution for 6000 år siden og fremefter har dog totalt ændret på forudsætningen for en sådan analogi. Med landbruget – især den udbredte husdyrgræsning – ankom et kontingent af lyselskende planter, som vi i dag betragter som oprindelige og dermed en del af den biodiversitet, som vi ønsker at bevare og pleje. Med udgangspunkt i en ny undersøgelse af flora- og vegetationshistorie i Mols Bjerge belyses, hvor enorm en indflydelse ændringer i arealanvendelsen har haft på plantevæksten gennem de sidste 6000 år, en indflydelse som helt overskygger effekten af kendte klimaændringer, f.eks. Den Lille Istid.

Klimaændringers påvirkning af vegetationen på næringsfattig bund – hederne.

Inger Kappel Schmidt, prof. v/Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

Vi opfatter ofte heden som et produkt af menneskets aktivitet og opdyrkning af heden, men hedernes atlantiske distribution fra det nordlige Norge til det nordlige Spanien og Portugal afspejler derudover et samspil med klimaet. Klimaændringer er samtidige ændringer af temperatur, nedbør og atmosfærisk CO2. Klimascenariet for Danmark forudser stigende atmosfærisk CO2, højere middeltemperatur og ændringer i nedbørsmønstret med øget nedbør om vinteren og uændret eller lavere nedbør i sommerhalvåret. Nedbørsintensiteten er også ændret, så der kommer færre, men mere ekstreme regnskyl og længere tørkeperioder om sommeren.

Klimaændringerne vil utvivlsomt sætte hederne yderligere under pres. Længere perioder med tørke om sommeren kan gøre det vanskeligere for hedelyng at etablere sig, når planterne dør af alder, barfrostskader eller angreb af lyngbladbillen, da lyngspirerne ikke tåler kraftig udtørring. Oplægget vil præsentere væsentlige resultater fra 15 års klimastudier på to danske heder. Desuden vil inddrages resultater fra andre vegetationstyper på næringsfattig bund.

Bioklimatiske modeller: kan de spå om fremtidens danske flora?
Naia Morueta-Holme, adjunkt v/Center for Macroøkologi, Evolution og Klima, Kbh.Univ.

De menneskeskabte klimaændringer har allerede sat sine spor på naturen rundt i verden. Bioklimatiske modeller kombinerer information om arters forekomst og miljø. Forskere bruger sådanne modeller til at undersøge, hvad der eksempelvis styrer planters udbredelser, og hvordan de vil ændre sig under klimaændringerne.

Hvad kan vi forvente vil ændre sig i Danmark i dette århundrede? I dette oplæg kommer jeg ind på, hvordan bioklimatiske modeller bruges som værktøj til at forudsige, hvordan planter vil reagere på klimaændringerne. Jeg giver nogle eksempler, hvor disse modeller søges brugt i naturforvaltningen i udlandet, og åbner en diskussion om, hvorvidt de overhovedet kan bruges i Danmark.