Foreningens historie

Foreningen blev stiftet den 12. april 1840. I 1990 udgav Dansk Botanisk Forening et 150-års jubilæumsnummer. Den første artikel i nummeret er om foreningens historie fra starten og de næste 150 år. Det følgende er gengivelse af artiklen, som gennemgår foreningens første 150 år (1840 – 1990).

Dansk Botanisk Forening 1940-1990

– tendenser og udviklinger

Af Peter Vestergaard

Foreningens start

Den 12. april 1840 mødtes otte unge Dyrkere af Naturhistorien i Charlottenlund og stiftede et Selskab til Naturhistoriens Fremme – som foreningens formand, Ove Paulsen, skrev ved hundredeåret for Dansk Botanisk Forenings fødsel. Formålet med selskabet skulle være at »fremme Studiet af Naturhistorien, særlig Botanikken, samle og bytte Herbarier, holde Foredrag og samle et så vidt muligt fuldstændigt Herbarium af danske Planter«. Drivende kraft blandet foreningens fædre var stud. theol, senere professor, Johan Lange.

Fire år senere antog selskabet navnet “Det Naturhistoriske Selskab” og atter fire år senere, i 1848, opstod “Den botaniske Forening i Kjøbenhavn” ved sammenslutning af selskabets botaniske interesserede medlemmer med de danske medlemmer af “Den Skandinavisk-botanisk Bytteforening”, der var stiftet i 1844. Først i 1908 fik foreningen sit nuværende navn, “Dansk Botanisk Forening”.

De første 50 år af foreningens liv er skildret af Johan Lange i “Erindringer fra den botaniske Forenings Historie 1840 – 1890”, som indleder foreningens festskrift fra 1890. De følgende 50 år beskriver Ove Paulsen i “Botanisk Forening 1890-1939, i Anledning af Hundreaarsdagen for Foreningens Stiftelse den 12. april 1840”, trykt i Botanisk Tidsskrift 1941.

Her skal gøres et forsøg på at opridse de vigtigste træk af foreningens udvikling gennem de seneste 50 år, frem til 1990.

Foreningens medlemmer

Den interesse, som foreningen og dens aktiviteter har mødt gennem årene afspejler sig i medlemstallet.

I perioden fra 1890 til 1930 var foreningens medlemstal stabilt omkring 250. Først i løbet af trediverne steg det til over 300. Formanden, Ove Paulsen, beklagede i 1940, at medlemstallet ikke var højere, men forklarede det med, at “foreningen er – og må være – en videnskabelig forening”.

Udviklingen i medlemstallet i de sidste 50 år (figur 2) kan ses i sammenhæng med ydre begivenheder såvel som med hændelser i foreningen.

I årene 1940-1945 steg medlemstallet jævnt, men holdt sig derefter nogenlunde konstant i efterkrigsårene. Foreningen som sådan forblev temmelig uberørt af krigen; den “blev forskånet for uvedkommende overgreb; alt gik sin jævne gang”, som det fremgår af formandens beretning ved generalforsamlingen i 1946.

Gennem hele sin historie frem til midten af 1950’erne var foreningen overvejende et hovedstadsfænomen, og et vigtigt formål for foreningen var diskussion og formidling af resultaterne af den botaniske forskning ved de højere læreanstalter i København. Fra midten af 1950’erne begyndte en ny jævn fremgang, hvorved medlemstallet fordobledes frem til 1972 (904 medlemmer). I løbet af denne periode udvikledes den botaniske institutstruktur ved de højere læreanstalter. Derved blev behovet for Botanisk Forening som fagligt forum mindre; fagbotanikernes behov for videnskabelig kommunikation kunne i stigende grad tilgodeses på institutterne.

Fremgangen i medlemstal må derfor ses som et udtryk for en stigende interesse for natur og naturbevaring i befolkningen. Medlemskredsens geografiske spredning blev i takt hermed stadig bredere; foreningen blev i højere grad landsdækkende.

I årene 1972-76 faldt medlemstallet igen til under 800. Det kan blandt andet skyldes, at Botanisk Tidsskrift i stigende grad, og specielt fra 1973, udviklede sig til et internationalt, videnskabeligt tidsskrift, til gavn for fagbotanikere, men nok af mindre interesse for flertallet af foreningens amatørmedlemmer. Denne udvikling kulminerede da forening og tidsskrift i 1976 blev adskilt økonomisk efter krav fra Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd, hvorefter der ikke længere kunne bringes foreningsstof i tidsskriftet.

Derfor påbegyndte foreningen i 1977 udgivelse af et nyt medlemsblad, URT. Sikkert på grund af URT’s tilsynekomst men også som udtryk for, at den “grønne bølge” for alvor satte ind disse år, fik foreningen ny medlemstilgang i årene 1977-80, hvorefter tallet holdt sig stabilt på omkring 950 medlemmer frem til 1987. Derefter ses en ny stigning i 1988 og 2989 – for første gang i foreningens historie kommer medlemstallet over 1000. Den forholdsvis jævne kurve over medlemstallet dækker imidlertid over uventet store udskiftninger blandt medlemmerne. En statistik, der bygger på medlemsfortegnelserne for 1985 og 1988, udarbejdet af Søren Grøntved Christiansen, viser således, at hele 34% af 1988-medlemmerne ikke var medlem i 1985, og at ca. 28% af 1985-medlemmerne havde forladt foreningen inden 1988.

Som allerede nævnt var foreningen gennem de første 100 år i udpræget grad et hovedstadsfænomen. I 1941 var 2/3 af medlemmerne bosiddende i hovedstadsregionen, og kun 14,6% boede vest for Storebælt.

Dette har ændret sig markant i løbet af de seneste 50 år. I 1989 var hovedstadsregionens medlemsantal sunket til 50,5% og ialt 38,1% af medlemmerne var bosiddende vest for Storebælt. Denne stigende regionale spredning manifesterede sig i etableringen af en Jyllandskreds indenfor foreningen i 1964 og en Fynskreds i 1984.

Tabel 1 viser, hvorledes medlemmerne pr. 15. november 1989 var fordelt på landets amtskommuner.

Nordjyllands Amt	45
Viborg Amt	21
Ringkøbing Amt	12
Århus Amt	160
Vejle Amt	28
Ribe Amt	8
Sønderjyllands Amt	19
Fyns Amt	101
Bornholms Amt	4
Storstrøms Amt	50
Vestsjællands Amt	37
Roskilde Amt	45
Københavns Amt	376
Frederiksborg Amt	115

Medlemmernes fordeling på professionelle botanikere, studerende og amatørbotanikere har også ændret sig gennem årene. Selv om foreningen i den største del af sin tid vel fortrinsvis har været videnskabeligt baseret, har de professionelle botanikere, d.v.s. medlemmer ansatte ved højere læreanstalter, forskningsinstitutioner, offentlige styrelser m.v., altid været i mindretal. I 1941 var således kun 49 (17,9%) af foreningens medlemmer professionelle og 13,9% var studerende. I 1969 var de professionelles og studerendes andel steget lidt, men atter faldet i 1988.

En mindre del af medlemmerne er bosat i udlandet. Antallet er dog stærkt faldende. I 1941 havde foreningen 35 udenlandske medlemmer; i 1989 kun 12.

En særlig kategori af foreningens medlemmer udgør æresmedlemmerne. De indtil videre sidste æresmedlemmer var professor Knud Jessen, der blev udnævnt ved C. Raunkiærs 100 års fødselsdag i 1960, og professor J. A. Nannfeldt, universitetet i Uppsala, udnævnt i 1964.

Medlemsmøder

En af foreningens vigtigste aktiviteter har gennem alle årene været botanisk-faglige foredrag.

I perioden 1940-1963 blev i gennemsnit holdt omkring 12 møder pr. sæson; ca. 6 om foråret og 6 om efteråret (Figur 4 – ikke gengivet). Siden 1964 har antallet været en del højere som følge af mødeaktiviteter også i Jyllandskredsen, i Fynskredsen og i Plantefysiologisk klub. Dertil kommer siden 1982 møder i Feltbotanisk Klub.

Udover de foredrag, som foreningen selv har stået for, har foreningens medlemmer gennem årene være indbudt til talrige foredrag i andre faglige foreninger, f.eks. Naturhistorisk Forening, Foreningen til Svampekundskabens Fremme og Dansk Økologisk Forening OIKOS. Derudover har medlemmerne lejlighedsvis været inviteret til at overvære gæsteforelæsninger ved de højere læreanstalter.

Møderne er for det meste blevet afhold i auditoriet på Botanisk Laboratorium, siden 1934 som regel på torsdage. Til og med 1976 blev møder og ekskursioner annonceret pr. brevkort, ét arrangement af gangen (Figur 5 og 6 – ikke gengivet). Denne kommunikationsform dog både dyr i drift og blev i stigende grad uhensigtsmæssig for medlemmerne som følge af det stadig øgede udbud af informationsmateriale i samfundet. Fra 1977 blev annonceringen derfor optaget i en kvartalsvis kalender, der udsendes sammen med URT.

Foredragenes faglige spektrum har altid være bredt, men den emnemæssige fordeling har i tidens løb undergået karakteristiske ændringer, som afspejler botanikkens faglige udvikling og medlemmernes interesse samt vel også bestyrelsens kontaktflade.

Tabel 2 (ikke gengivet) viser hvorledes emnerne for foredrag afholdt i København fra 1940 til 1989, i tiårsperioder har fordelt sig på 18 emnegrupper. Emner om plantegeografi, geobotanik og økologi har været velrepræsenterede gennem hele perioden, mens plantefysiologiske emner, der er i årene 1968-1979 blev “overtaget” af Plantefysiologisk Klub, samt cytologi og genetik, har været vigende. Derimod har der, specielt inden for det seneste tiår, været stigende interesse for populationsbiologi og naturforvaltning.

Gennem årene har der været holdt foredragsserier om afgrænsede emnekredse. Således afholdtes i 1940’erne en serie foredrag, hvor vanskelige kryptogamgrupper blev taget op til behandling, og i 1980’erne har der været holdt populærvidenskabelige foredrag om danske plantesamfund.

Under krigen var der ingen mulighed for at få foredrag fra de øvrige nordiske lange, da indrejsetilladelser ikke kunne skaffes. I de første efterkrigsår blev der derfor, for atter “at knytte de skandinaviske tråde”, inviteret forskellige skandinaviske botanikere til foreningen.

Ved de fleste møder holdes ét foredrag pr. aften med efterfølgende diskussion og selskabeligt samvær. I de seneste år har der derudover været afholdt adskillige arrangementer med flere foredrag. Dels temamøder med flere indlæg pr. aften, samlet omkring et fælles fagligt tema, således møder om botanikundervisningen i skolerne (1951), om Saltholm (5 foredrag, 1977), om populationsbiologi (6 foredrag, 1986) og om Grønlands Planteverden (5 foredrag, 1988). Dels heldags-debatmøder, om “Forsuring og planter”, i samarbejde med Dansk Økologisk Forening OIKOS, og om “Planterne og den rekreative udnyttelse af naturen”, begge foråret 1984 og særdeles velbesøgte. Flere temamøder er blevet fulgt op med temahæfter af URT.

Ekskursioner

En anden central aktivitet for foreningen er afholdelse af botaniske ekskursioner,, del som tilbud til medlemmerne, dels med det lovbestemt formål at udforske den danske flora.

I Johan Langes formandstid blev der for det meste arrangeret tre ekskursioner hver sæson.

I årene 1940-983 afholdtes 6-8 ekskursioner pr. sæson. Ifølge lovene skal der afholdes “to større og flere mindre ekskursioner pr. år”. Det er de fleste år blevet udmøntet i: en forårsekskursion (“Anemonetur”) i maj måned til en lokalitet på Sjælland, en to-dages forsommerekskursion til lokaliteter øst for Storebælt, evt. Fyn, en tre-dages højsommerekskursion, fortrinsvis til Jylland, samt flere endagsekskursioner på Sjælland, herunder ofte til ruderatekskursion. Hertil kom siden 1964 Jyllandskredsens ekskursioner, omkring 3-4 pr. sæson.

I efterkrigsårene var tilstrømningen til ekskursionerne særligt stor. I 1948 måttes således afholdes to samtidige højsommerekskursioner (til Djursland og Vestjylland).

I mere end 30 år varetoges arrangementet af foreningens ekskursioner af apoteker Sven Erik Sandermann Olsen, som også talrige andre af bestyrelsens medlemmer har gennem årene gjort en stor indsats som ekskursionsledere.

For de fleste ekskursioner er der i Botanisk Tidsskrift, senere URT, bragt ekskursionsberetninger, udarbejdet af ekskursionslederne, og lister over de observerede arter er deponeret på Botanisk Museum, nu i Lokalitetsregistret. Et fast indslag på den årlige generalforsamling har gennem årene været forevisning af lysbilleder fra det forgangne års ekskursioner.

For årene 1890-1939 foreligger der en oversigt over foreningens ekskursioner, udarbejdet af Sigurd Olsen (Olsen 1941). En ájourføring af denne oversigt from til 1989 kunne være nyttig.

Fra og med 1984 er antallet af ekskursioner øget og har siden 1986 været højere end antallet af møder. Det skyldes, at især Jyllands- og Fynskredsen i stigende grad har lagt vægt på demonstrationer og iagttagelser i naturen, fremfor på foredragsvirksomhed, og at Jyllandskredsen har haft succes med aftenekskursioner.

Antallet af deltagere på foreningens ekskursioner har altid være høj. Fra sidst i 1970’erne begyndte det dog at gå ned, angiveligt fordi mange medlemmer fandt ekskursionerne for dyre. Tidligere var det reglen, at ekskursionerne blev afviklet pr. lejet bus med afgang fra København, ofte Hovedbanegården, og ofte var der programmet indlagt spisning på kro. På generalforsamlingen i 1978 blev det foreslået, at man i højere grad skulle benytte billigere transportmøder. I de senere år foregår ekskursionerne fortrinsvis med offentlige transportmidler eller i private biler på delebasis. Det har resulteret i, at deltagerantallet igen er stigende.

Efter krigen optoges ekskursionssamarbejdet med Lunds Botaniske Forening. Det resulterede i en Skåne-tur i 1946 og en fælles ekskursion til Sønderjylland i 1947.

Udlandsekskursioner har foreningen, i hvert fald ind til de seneste år, været tilbageholdende med. I løbet af foreningens første 100 år blev der arrangeret ialt 15 ekskursioner til udlandet, næsten alle til det sydlige Sverige (Olsen 1941).

I 1961 afholdtes en ekskursion til Setesdalen i Norge. Den blev åbenbart for dyr for foreningen. Fremtidige udlandsekskursioner baseret på foreningens økonomi blev i hvert fald opgivet. De følgende år blev der i stedet organiseret udlandsture foreningens medlemmer på mere privat basis, f.eks. til Korsika og Rhodos.

I de seneste år er udlandsekskursioner i foreningens regi blevet genoptaget med stor succes: i 1988 Grønland (Disko) og i 1989 Korfu.

Tanker om afholdelse af populære botaniske ekskursioner for ikke-medlemmer er med mellemrum dukket op i foreningen. Allerede i 1905 og 1906 blev det forsøgt; det blev dig ingen succes og atter opgivet. I 1976 var tanken igen fremme, men blev ikke ført ud i livet.

Først i de seneste år er ideen om offentlige ekskursioner stået igennem, og nu er virkelig succes som det landsdækkende arrangement “De Vilde Blomsters Dag”, hvor et stort antal af foreningens medlemmer har været i marken som ekskursionsledere. I 1988 blev der således afholdt 62 ture, fordelt over hele landet (Figur 8 – ikke gengivet), med mere end ialt 1400 deltagere; i 1989 blev succesen fulgt op med 82 ture og ialt 3000 deltagere. Disse arrangementer, der er blevet muliggjort ved økonomisk støtte fra Tuborg Fondet og Spars Miljøfond, har givet forøget tilgang af medlemmer til foreningen.

Kursusvirksomhed

Efter krigen har der været taget initiativ til afholdelse af kurser i foreningens medlemmer i plantebestemmelse, specielt særligt vanskelige grupper, f.eks. kryptogamerne.

Man lagde ud i efterkrigsårene med ugentlige aftenekskursioner, hvor deltagerne kunne øve sig i plantebestemmelse under vejledning. Denne virksomhed måtte dog indstilles i 1951 på grund af for ringe interesse blandt medlemmerne.

Efter at det tidligere fra medlemsside var blevet foreslået, at foreningen påtog sig at levere botanikundervisning for ikke-fagbotanikere, blev der åbnet mulighed herfor ved en lovændring i 1963.

Der kom dog til at gå en del år, før muligheden blev udnyttet. Først i 1979 blev kursusvirksomhed taget op med et fire-dages lichenskursus, og siden har der været afholdt foreløbigt ialt ni kurser, i bestemmelse af karplanter generelt, af græsser og halvgræsser, lichener samt alger.

Publikationsvirksomhed

Foreningens vigtigste publikation gennem årene har været Botanisk Tidsskrift, der udkom i årene 1866-1981.

I forbindelse med tidsskriftets hundredeårsjubilæum i 1966 blev tidsskriftets historie beskrevet af dets redaktør siden 1950, professor Morten Lange (Lange 1966).

Bortset fra årene 1881-91, hvor sådant stof var henlagt til en seperat publikation, “Meddelelser fra Den Botaniske Forening”, bragte tidsskriftet, indtil 1977, ved siden af videnskabelige afhandlinger og meddelelser, tillige foreningsstof såsom meddelelser om ekskursioner, generalforsamlingsreferater, medlemslister, personalia m.v.

Gennem de senste tiår udviklede tidsskriftet sig som nævnt i stadig højere grad til et internationalt videnskabeligt tidsskrift. Denne udvikling manifesterede sig blandt andet gennem ændringen af tidsskriftets layout i 1973.

Sammen med Botanisk Tidsskrift udgav foreningen siden 1912 tillige monografiserien Dansk Botanisk Arkiv, der optog større botaniske monografier, f.eks. disputatser.

Såvel tidsskriftet som arkivet udkom til og med 1981. Efter langvarig forhandlinger lykkedes det fra dette år at samle nordiske botanisk publicering i to fælles publikationer, tidsskriftet Nordic Journal of Botany og monografiserien Opera Botanica, ved sammenlægning af en række nationale botaniske tidsskrifter.

Botanisk Tidsskrift afsluttedes med bind nr. 75. Det sidste hefte indeholdt bl.a. et generalregister for årene 1954.1981 (Lansø & Hansen 1981). Dermed var en lang, glorværdig, botanisk “karriere” slut.

Botanisk Tidsskrifts udvikling til et internationalt tidsskrift var sikkert en medvirkende årsag til nedgangen i foreningens medlemstal, især blandt foreningens medlemmer uden for København og Århus. Da der efter 1977 ydermere ikke længere kunne bringes foreningsstof i tidsskriftet, blev der behov for et medlemsblad, hvor der kunne gives meddelelser om foreningsarrangementer, møder, ekskursioner, og bringes referater af generalforsamlinger, ekskursionsberetninger, populærvidenskabelige artikler, alment botanisk stof m.v.

På en ekstraordinær generalforsamling d. 4/1 1976 blev det derfor besluttet af starte udgivelsen af et medlemsblad. Det fik navnet URT og skulle udkomme fire gange årligt.

URT’s første redaktører blev Henning Knudsen, Jette Baagøe og Knud Ramkær. I 1982 blev redaktionen omorganiseret med én redaktør (Knud Ramkær) samt en redaktionskomite på 8 personer, i 1984 udvidet til 10 personer. Den nuværende redaktør, der tiltrådte fra og med URT 1985-2, udstak en ny linie for blandet, med større vægt på floristik og fredning, især understreget med indførelsen af en redaktionel leder, ofte med naturpolitisk indhold.

Gennem de senere år har visse af de ordinære numre af URT været temanumre, som nævnt i afsnittet om foredragsvirksomheden. Her bør særlig nævnes den smukke bog om Grønlands Planteverden, udgivet i samarbejdet med tidsskriftet Kaskelot.

Ikke-periodiske publikationer fra foreningen gennem de sidste 50 år har været en “Rødliste over truede, danske Karplanter”, udarbejdet af Bernt Løjtnant (Løjtnant 1985), samt oversigterne over danske botaniske lokaliteter, hvoraf der indtil nu er udkommet 5, alle udarbejdet af Palle Gravesen (Gravesen 1976, 1980, 1982, 1984, 1986). Oversigterne er udgivet i samarbejdet med Fredningsstyrelsen og med støtte fra Augustinus Fondet, Tuborg Fondet og Fredningsstyrelsen.

Foreningen har gennem årene påtaget sig at publicere en løbende bibliografi over dansk botanisk litteratur, for perioden 1880-1939 sammenstillet af Carl Christensen, for perioden 1940-47 af Julius Grøntved og fra 1948 af Alfred Hansen. Bibliografien er blevet trykt i Dansk Botanisk Arkiv og Botanisk Tidsskrift, senest i 1981 i det afsluttende hefte af Botanisk Tidsskrift (Hansen 1981). En videreførelse af bibliografi-serien under en eller anden for gerne med foreningens medvirken, bør effektueres inden for de kommende år.

Fraktioner inden for foreningen

På en ekstraordinær generalforsamling i 1963 blev lovene ændret, således at der blev skabt mulighed for oprettelse af “særlige grupper” inden for foreningen, med repræsentation i foreningens bestyrelse. Sådanne grupper kunne være regionalt bestemte eller klubber af medlemmer med særlige interesseområder. Rent faktisk eksisterende der allerede sådanne interessegrupper, nemlig Bryologkredsen, dannet 1947, og en Mykologisk Klub, oprettet 1961.

Det første resultat af lovændringen i 1963 blev oprettelsen af Jyllandskredsen i 1964. Initiativtageren var professor Kai Larsen, knyttet til det i 1963 oprettede botaniske institut ved Århus Universitet.

Jyllandskredsen har som hovedforeningen gennem årene været i høj grad universitetstilknyttet. Kredsens aktiviteter har væsentligst været af samme karakter som hovedforeningens – møder og ekskursioner. I senere år har kredsen dog i stigende grad omfang engageret sig i fredningsarbejde. Fra 1987 har kredsen, sammen med andre grønne foreninger i Århus-området, haft domicil på naturcenteret Sølyst, der tilhører Århus Kommune.

I årene 1968 til 1979 fungerede en Plantefysiologisk Klub med sæde i København. Formålet var gensidigt underretning om plantefysiologiske undersøgelser og aktiviteter.

I 1984 blev der oprettet en Fynskreds med det formål at skabe bredere kontakt medlem foreningens fynske medlemmer. Fynskredsen er ikke, som Jyllandskredsen, universitetetstilknyttet, men er i højere grad startet som en “grøn” forening. Kredsen har iværksat alsidige aktiviteter, f.eks. samarbejde med Fyns Amts fredningskontor om kortlægning af Fyns flora; et projekt om orchideér på Fyn i samarbejde med Natur & Ungdom, samt møder og ekskursioner. I samarbejde med de øvrige grønne organisationer på Fyn udgivet bladet “Fynsk Natur”.

I 1982 blev der oprettet en Feltbotanisk Klub med det formål “gennem feltarbejde at øge kendskabet til den vilde danske floras tilstand og at bruge denne viden i kampen for at bevare og beskytte levestederne”. Klubben har en løsere tilknytning til foreningen; klubbens medlemmer er ikke nødvendigvis medlemmer af foreningen. Klubben beskæftiger sig med en række projekter af feltbotanisk karakter. Især kan nævnet det landsdækkende “Projekt Heder og Overdrev”, 1982-1989, hvis formål er at kortlægge udbredelsen af 25 udvalgte hede- og overdrevsarter (Christiansen 1988 og 1989). En anden af klubbens aktiviteter er botaniske sommerlejre. Feltbotanisk Klub udgiver bladet “Feltklub Nyt”.

Foreningens bestyrelse

Frem til 1946 havde bestyrelse 6 medlemmer. Ved lovændring forøgedes antallet i 1946 til 8, og i 1963 til 10 medlemmer.

I perioden fra 1940 til 1989 har der siddet i alt 51 personer i bestyrelsen. Dertil kommer repræsentanter for Jyllandskredsen, Fynskredsen, Plantefysiologisk Klub og Feltbotanisk Klub. Der har således gennem årene været stor udskiftning. Udskiftningstakten har dog ikke været jævn. Der har været ustabile såvel som mere stabile perioder.

Den mest stabile periode, med færrest udskiftninger i bestyrelsen, var årene 1955-69 – et tidsrum, der samtidig var kendetegnet ved en jævn og konstant medlemstilgang til foreningen.

Ustabile perioder var efterkrigstiden frem til midten af 1950’erne samt årene efter 1970, isør 1982-84. I den sidste periode har de grønne interesser i stigende grad sat deres præg på bestyrelsens sammensætning. Flere bestyrelsesmedlemmer, indvalgt i denne periode, kom således fra Feltbotanisk Klub.

Det er meget forskellig, hvor længe de enkelte bestyrelsesmedlemmer har “holdt” – fra ét år helt op til 36 år. Følgende medlemmer har haft sæde i bestyrelsen i mere end 16 år inden for de sidste 50 år: Morten Lange (1946-1982; siden 1950 redaktør af Botanisk Tidsskrift og Dansk Botanisk Arkiv), Lise Hansen (1963-1982, redaktionssekretær), Sven Erik Sandermann Olsen (1953-1984; ekskursionsarrangør), Mogens Skytte Christensen (1946, 1954-1976; næstformand 1966-1974; formand 1974-1976), Valdemar Mikkelsen (1953-1975; kasserer), Helge Vedel (1960-1984; næstformand 1960-65; formand 1970-74; fortsat formand for foreningens Hammer Bakker-udvalg), Bertel Hansen (1955-1975); Tyge W. Böcher (1939-42, 1951-1966; næstformand 1955-60; formand 1960-1966).

Legater og fonde

Foreningen har gennem årene haft mulighed for at yde økonomisk støtte til danske botaniske undersøgelser, specielt til rejser, gennem økonomiske midler, tilvejebragt ved foreningens egen foranstaltning eller især gennem testamentariske gaver. Visse af disse midler udgør særskilte dele af foreningens formue og kan i deres anvendelse være båndlagt gennem saerlige retningslinier. Andre midler er henlagt til egentlige fonde med fundatsbestemte formål. Det ældste fond, BOTANISK REJSEFOND, blev stiftet 1886. Ifølge fundatsen
skal dets renter »anvendes til botaniske Undersøgelsesrejser fornemlig i Danmark og dets nordlige Bilande og Kolonier. Rejsernes Mål skal være løsning af videnskabelige Spørgsmål, ikke at tilvejebringe Samlinger til bytning eller uddeling«. Den sidste passus refererer til et af foreningens vigtigste formål fra starten, nemlig plantebytning, d.v.s. udveksling af herbariemateriale mellem medlemmerne. Som foreningsformål blev plantebytningen ophævet ved en lovændring i l906. Fondets midler uddeles efter ansøgning. Første rejseunderstøttelse blev uddelt i 1894.

Foreningens Reservefond, senere kaldet GRUNDFONDEN, blev grundlagt i 1893 som en særskilt del af foreningens formue. Flere testamentariske gaver til foreningen er blevet tillagt grundfonden fra apoteker Thaysen (1921) og fra professor Kolderup Rosenvinge (1939).

APOTEKER P.C.N. FRIDERICHSENS LEGAT FOR BOTANISKE REJSER blev grundlagt i 1932 ved en testamentarisk gave, ikke til foreningen direkte, men med en fondsbestyrelse, der væsentligst udpeges af foreningens bestyrelse. Efter fondsbestyrelsens bestemmelse skal midlerne fortrinsvis anvendes til »større ting«, herunder udlandsrejser.
Midler fra fondet blev uddelt første gang i 1942. Under krigen blev midlerne udelukkende anvendt til indenlandske rejser.

PROFESSOR, DR. MED. CARL RASCH’S LEGAT TIL DANSK BOTANISK FORENING er foreningens æreslegat, der uddeles i portioner af 2000 kr., fra 1988 dog 5000 kr, til »den eller de yngre danske botanikere, der har udarbejdet det efter bestyrelsens skøn bedste botaniske arbejde«.
Fondet blev grundlagt ved en testamentarisk gave efter professor Carl Rasch i 1938. Første portion uddeltes i 1940 til Magister Thorvald Sørensen for hans »Ranunkelstudier«, anden portion gik til dr. phil. Johs. Iversen, særligt for hans arbejde »Biologische Pflanzentypen als
Hilfsmittel in der Vegetationsforschung«.

JAKOB E. LANGES FOND. Siden 1950 har foreningen kunnet disponere
over en del af indtægterne ved salget af Jakob E. Langes store værk »Flora Agaricina Danica«. Renterne af formuen kan årligt uddeles til fortrinsvis mykologiske formål efter ansøgning, efter retningslinier vedtaget på generalforsamling.

1988 modtog foreningen en arv, som efter den anonyme testators bestemmelse skal anvendes til støtte til botanisk mikroorganismeforskning. Formuen er hensat som en særlig konto under foreningen, KONTOEN AF 1988 FOR BOTANISK
MIKROORGANISMEFORSKNING, hvis renter skal kunne uddeles efter ansøgning.

Naturfredning og naturbeskyttelse

I 1905 oprettede Naturhistorisk Forening, Geologisk Forening og Dansk Botanisk Forening i fællesskab et »Udvalg for Naturfredning« på 9 medlemmer, der blev den »første autoritative talsmand for naturen her i landet«. Udvalget fungerede indtil 1931 og havde i denne periode en fast rubrik i Botanisk Tidsskrift, med meddelelser om fredningssager m.v. Først 40 år senere, i 1971, oprettedes atter i foreningens regi et permanent udvalg, der skulle beskæftige sig med naturfredning, Fredningsudvalget. Det skete efter opfordring fra Naturfredningsrådet.
Fredningsudvalgets opgave blev først og fremmest at iværksætte en landsdækkende registrering af oplysninger om værdifulde, danske botaniske lokaliteter. Til at udføre dette arbejde ansattes, med økonomisk støtte fra Kulturministeriet, senere Miljøministeriet, cand.scient. Palle Gravesen pr. 1. oktober 1972.

Palle Gravesens opgave skulle i første omgang være at indsamle publicerede oplysninger fra tidsskrifter og andre trykte kilder. Materialet skulle derefter bearbejdes og publiceres.

Den første publikation, en oversigt over botaniske lokaliteter på Sjælland, udkom i 1976. Foruden en sammenstilling af tidligere publiceret materiale, indeholdt den et omfattende nyt dokumentationsmateriale bestående af floralister og vegetationsbeskrivelser, dels indsendt af en række botanikere efter opfordring, dels tilvejebragt af Palle Gravesen og andre, på ekskursioner med dette formål.

I årene frem til 1986 udkom, som tidligere omtalt, yderligere fire bind af denne serie, der forventes afsluttet i løbet af 1991. Som led i arbejdet udarbejdede Palle Gravesen en model for, hvorledes botaniske lokaliteter kan værdisættes, særligt ud fra en forvaltningsmæssig synsvinkel (Gravesen 1981).

Udover at danne grundlag for publikationerne, yder det botaniske lokalitetsregister også bistand til eksterne rekvirenter såsom Miljøministeriet, og andre.

Lokalemæssigt har lokalitetsregistret været placeret ved forskellige institutter på Københavns Universitet og Landbohøjskolen. Siden 1986 har det haft til huse på Botanisk Museum. Palle Gravesen fratrådte arbejdet i 1984. Siden 1. oktober 1987 har cand.scient. Peter Wind været
fast tilknyttet registret, aflønnet af Skov- og Naturstyrelsen.

Om fredningsudvalgets aktiviteter iøvrigt kan nævnes, at der i udvalgets regi i 1980-1981 var ansat først to, siden ialt fire botanikere til at bistå Hovedstadsrådet med registrering af søer og moser i hovedstadsregionen (Hovedstadsrådet 1984). To af disse botanikere fortsatte, stadig i udvalgets regi, fra 1982 til udgangen af 1985,
med udviklingen og gennemførelsen af et overvågningsprogram for de vigtigste naturområder i hovedstadsregionen (Christiansen & Moeslund 1982, 1983, 1984, 1985). Dette arbejde blev det vigtigste grundlag for den vejledning i botaniske overvågningsmetoder, som Skov- og Naturstyrelsen udgav i 1989.

I 1988 iværksatte fredningsudvalget et FLORADATA-projekt med det formål at overføre botaniske lokalitetsoplysninger til EDB, hvilket blandt andet skal muliggøre maskinel udtegning af kort over enkeltarters udbredelse i Danmark.

Efter nedlæggelsen i 1979 af de amtslige fredningsplanudvalg blev der stillet forslag om at erstatte disse udvalg med amtslige »grønne udvalg« med repræsentation af de lokale naturfaglige og »grønne« foreninger. Sådanne udvalg blev dog kun oprettet i enkelte amter. I 1982 tog ialt 7 foreninger, deriblandt Dansk Botanisk Forening, initiativ til oprettelsen af »Det grønne råd for Hovedstadsområdet«, der skulle koordinere de grønne foreningers synspunkter på naturproblemer i Hovedstadsområdet. Siden er foreningen tillige blevet repræsenteret i forskellige amtslige og kommunale naturudvalg.

Blandt andre naturbeskyttelsesaktiviteter, som foreningen gennem de senere år har deltaget i, må især nævnes samarbejdet med de øvrige »grønne« foreninger i Det Grønne Kontaktudvalg. En af de første større sager, som dette udvalg tog op, var en kampagne for bevarelse af enge og overdrev — et arbejde, som forhåbentlig vil medvirke til, at udvidet beskyttelse af disse biotoper indføjes i en kommende, ny naturbeskyttelseslov.

Sammen med Skov- og Naturstyrelsen har foreningen været involveret i forskellige aktiviteter, bl.a. overvålgning af orchidéer, udredningsarbejde omkring marginaljordsproblematikken, artsfredninger samt en klassifikation af danske vegetationstyper.

Hammer Bakker

I 1913 modtog foreningen som gave et areal på 76 ha med lynghede, krat, bøgeskov, hedemose samt plantage og tidligere agerjord i Hammer Bakker nord for Ålborg. Giveren var sagfører A. Olesen, Nørresundby.
I første halvdel af l920’erne blev der gennemført en grundig botanisk undersøgelse af området. Der blev udarbejdet vegetationskort, udført beskrivelscr af geologi og terrænforhold, af vegetationstyper, af trævæksten samt af mos-, lichen- og svampefloraen. Resultatet af undersøgelsen blev publiceret i Botanisk Tidsskrift (Grøntved, Syrach Larsen, Mølholm Hansen og Jensen 1926, Larsen 1936). Arealet blev officielt fredet i 1921, og i 1943 blev der truffet aftale med Naturfredningsrådet om driften af det fredede areal m.h.t. udtynding af skovbevoksningerne. Indtil 1960 var arealet mod en mindre årlig afgift bortforpagtet til åndsvageinstitutionen i Vodskov, som varetog driften.
Dette arrangement blev opsagt med udgangen af 1960. Siden har foreningen selv stået for administrationen, varetaget af landsretssagfører Jørgen Hoffmeyer, København, såvel som for driften, varetaget af planteskoleejer Ejnar Mikkelsen, Fjerritslev. En del af arealet er udlagt til skovdrift, og hedearealerne forvaltes nu efter en plejeplan, udarbejdet af Nordjyllands amtskomkommune i 1984. Siden 1960 har ejendommen de fleste år givet et vist årligt afkast, hensat i et særligt Hammer Bakker Fonda, hvis midler kan anvendes til afgrænsede, veldefinerede formål efter bestyrelsens bestemmelse.
Tilsynet med driften af Hammer Bakker forestås af et udvalg, hvis formand gennem en årrække har været professor Helge Vedel.

Lokaler og kontor

Foreningen har gennem årene lokalemæssigt været knyttet til botaniske institutioner ved de højere læreanstalter i København og Århus, specielt til de institutter, hvor formanden, kassereren og redaktøren har haft deres arbejdsplads. Siden 1977 har foreningen haft til huse på Botanisk Centralinstitut, Københavns Universitet – fra 1980 i Biblioteksfløjen,
Sølvgade 83, det nuværende kontor. Foreningens sekretariatsfunktioner blev delvis varetaget af studerende på deltidsbasis i årene indtil 1976, da den nuværende sekretær, Gudrun Agersnap, knyttedes til foreningen.

Andre aktiviteter

Blandt foreningens øvrige aktiviteter gennem årene bør nævnes det i 1926 oprettede referatudvalg, hvis formål det var at udarbejde eller fremskaffe abstracts af danske botaniske arbejder, og fremsende disse til internationale abstract-værker som Biological Abstracts og Botanisches Centralblatt. Udvalget indstillede sin virksomhed i 1960’erne, dels p.g.a. den overvældende stofmængde, der efterhånden gjorde udvalgets arbejde uoverkommeligt, dels fordi Biological Abstracts selv overtog refereringen af videnskabelige tidsskrifter.
Referatudvalgets arbejde har gennem årene haft stor betydning gennem at udbrede kendskabet til dansk botanisk forskning.
Ved siden af publikationsvirksomheden har foreningens mest vidtrækkende aktivitet i dette århundrede uden tvivl været at forestå Den Topografisk-Botaniske Undersøgelse af Danmark (TBU), som blev iværksat i 1904. TBU, hvis historie er beskrevet andetsteds i dette jubilæumsskrift, har både gennem sin brede medlemsmed virken og i videnskabelig henseende udgjort et væsentligt aktiv for foreningen såvel som for dansk botanik.

Tak

Hermed tak til Karin Larsen og til Ruth Bruus Jakobsen for tegning af diagrammer og udførelse af fotografisk arbejde.

Litteratur

• Christiansen, S.G. 1988. Nyt fra Projekt Heder og Overdrev. — URT 88(2):59-60.
• Christiansen, S. G. 1989. Sidste nyt fra Projekt Heder og Overdrev. — URT , 89(2):54-55 .
• Christiansen, S. G. & Moeslund, S. 1982. Botanisk overvågning af moser i hovedstadsregionen 1982. — Arbejdsdokument. Rapport udarbejdet af Dansk Botanisk Forening for Hovedstadsrådet, 148 s.
• Christiansen, S. G. & Moeslund, S. 1983. Botanisk overvågning af moser i hovedstadsregionen 1983. — Arbejdsdokument. Rapport udarbejdet af Dansk Botanisk Forening for Hovedstadsrådet, 159 s.
• Christiansen, S. G. & Moeslund, S. 1984. Botanisk overvågning i hovedstadsregionen 1984. Moser, strandenge, heder og overdrev. — Naturovervågning nr. 20. Rapport udarbejdet af Dansk Botanisk Forening for Hovedstadsrådet, 196 s.
• Christiansen, S. G. & Moeslund, S. 1985. Botanisk overvågning i hovedstadsregionen af moser, strandenge, heder og overdrev. — Naturovervågning nr. 32. Rapport udarbejdet af Dansk Botanisk Forening for Hovedstadsrådet, 168 s.
• Gravesen, P. 1976. Foreløbig oversigt over botaniske lokaliteter. 1. Sjzellziiid. – Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen i samarbejde med Dansk Botanisk Forening, 377 s.
• Gravesen, P. 1979. Foreløbig oversigt over botaniske lokaliteter. 2. Den fynske ø-gruppe. — Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen i samarbejde med Dansk Botanisk Forening, 269 s.
• Gravesen, P. 1981. En botanisk lokalitetskode. URT 81(2):51-55.
• Gravesen, P. 1982. Foreløbig oversigt over botaniske lokaliteter. 3. Lolland, Falster, Møn og Bornholm. — Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen i samarbejde med Dansk Botanisk Forening, 295 s.
• Gravesen, P. 1983. Foreløbig oversigt over botaniske lokaliteter. 4. Sønderjyllands Amt. — Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen i samarbejde med Dansk Botanisk Forening, 158 s.
• Gravesen, P. 1986. Foreløbig oversigt over botaniske lokaliteter. 5. Vejle Anu. —- Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen i samarbejde med Dansk Botanisk Forening, 168 s.
• Grøntved, J., Syrach Larsen. C., Mølholm Hansen, H. & Jensen, C. 1926. Hammer Bakker. En botanisk Undersøgelse, iværksat af Dansk Botanisk Forening, I-VI. Tidsskrift 39:239-298.
• Hansen A. 1981. Dansk botanisk litteratur i 1975, 1976, 1977, 1978 og 1979. v- Botanisk Tidsskrift 75:221—275.
• Hovedstadsrådet. 1984. Søer og moser i hovedstadsregionen, omfattet af naturfredningslovens 543. — Planlægningsdokument nr. 35. Rapport udarbejdet af Dansk Botanisk Forening for Hovedstadsrådet, 138 s.
• Lansø, O. & Hansen, L. 1981. Generalregister, General Index, Botanisk Tidsskrift Bind 51-75, 1954-81. — Botanisk Tidsskrift 75:277-357.
• Lange, J. 1890. Erindringer fra den botaniske Forenings Historie 1840-90. — Festskrift udgivet af Den Botaniske Forening i Kjøbenhavn i Anledning af dens Halvhundredeaarsfest den 12. April 1890. København, s. 1-32.
• Lange M. 1966. Botanisk Tidsskrift 100 år. — Botanisk Tidsskrift 62:57—62.
• Larsen, P. 1936. Svampe på det fredede Område af Hammer Bakker. Botanisk Tidsskrift 43:173-186.
• Løjtnant, B. 1985. Rødliste over Danmarks Karplanter. – Dansk Botanisk Forening, 23 s.
• Løjtnant, B. 1988. Overvågning af Orkidéer 1987 — Rapport udarbejdet i samarbejde med Dansk Botanisk Forening. Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet, 93 s.
• Olsen, S. 1941. Oversigt over Dansk Botanisk Forenings Ekskursioner. — Botanisk Tidsskrift 45 :274-325.
• Paulsen, O. 1941. Botanisk Forening 1890-1939. I Anledning af Hundredeårs Dagen for Foreningens Stiftelse den 12. April 1840. — Botanisk Tidsskrift 45:241-273.

Sidst opdateret 11. sep 2021