Hvis du holder af naturen, så skal du deltage i afstemningen til EU-parlamentet. Glem ikke, at det er i EU, at størteparten af vores natur- og miljølovgivning bliver forhandlet og vedtaget, og der er ikke tvivl om, at EU har sikret en bedre naturbeskyttelse i Danmark og resten af Europa, end de nationale regeringer ellers ville have gjort.
Hvorfor er det vigtigt at stemme til EU-parlamentet?
Jo, det er det, fordi vi skal have markeret, at naturen ligger os på sinde. Vi skal have valgdeltagelsen fra alle naturelskere op, da prognoserne desværre ser ud til, at mindre naturvenlige kræfter i Europa står til fremgang.
Så giv de vilde blomster og naturen din stemme den 9. juni!
Med hilsen fra Dansk Botanisk Forenings Naturbeskyttelsesudvalg