Sydvendte skrænter ved Sølager vest for Lynæs Havn

Dato og tidspunkt
lørdag 25/05 2024
10:00 - 13:00

Sted



Foredragsholder/turleder
Dan Hua Wang

Tilmelding ikke nødvendig. Se vedrørende kørsel i beskrivelsen.



Beskrivelse

Mødested: Grusparkering langs Kulhusvej ved ‘Færgeoverfart Sølager – Kulhuse’ (55.9448562, 11.9020370).

Praktisk information: Turen er for alle – dele af turen foregår dog på sandstrand, hvor bunden kan være ujævn. Tag gerne nogle vandrestøvler på.

Kom med på årets måske sidste forårsekskursion, hvor turen går til de sydvendte skrænter ved Sølager. Turen starter på toppen af skråningen, hvor vi vandrer langs en sti med udsigt over Isefjord. Her er der mulighed for at opleve naturaliserede arter knyttet til de tørre kystskrænter som småskulpet dodder, grådodder, kegle-limurt og ager-stenfrø. Vi vil derefter bevæge os ned mod stranden, og skifte perspektiv, hvor vi nu ser op mod de stejle skrænter. Her vokser der bl.a. bakke-soløje, liden sneglebælg, ager-kohvede, svalerod og due-skabiose. Vi slutter af med en sen frokost, for dem der har lyst, med udsigt til havet.

Vi opfordrer stærkt til samkørsel, så hvis du kan tilbyde, eller ønsker kørsel, så udfyld dette skema og vi vil koordinere: https://forms.gle/aDm4y1b63LmyFbt67

Kontakt: Dan Hua Wang, tlf. 3054 3102

 

Tilføj arrangement til din digitale kalender ved at trykke her iCal