Naturtur til Sprogø + Østerø Sø ved Knudshoved

Dato og tidspunkt
søndag 05/05 2024
10:00 - 16:30

Sted



Foredragsholder/turleder


Tilmelding nødvendig. Se Beskrivelse.



Beskrivelse

Turen ved Knudshoved starter kl. 10.00. Forventet afslutning ca. kl. 16.30.

Mødested: Monarch, Hjejlevej, 5800 Nyborg (GPS: 55.29738, 10.84273)

Pris: 350 kr. pr. deltager. Turen gennemføres kun hvis der er minimum 40 tilmeldte.

Bemærk venligst: Turen gennemføres i samarbejde mellem Jydsk Naturhistorisk Forening, Dansk Ornitologisk Forening, Østjylland og Dansk Botanisk Forening, og er forbeholdt medlemmer af en af de tre foreninger!

Har du nogensinde, når du er kørt over Storebæltsbroen, og passeret Sprogø, tænkt at det kunne være spændende at stoppe op her, og se nærmere på hvordan naturen på øen ser ud?

Nu er chancen der! Det er lykkedes os at få lov at besøge øen på en af de få ture der hvert år gives adgang til.

Starten på turen til Sprogø er kl. 13.00. Vi mødes ved Monarch på Hjejlevej i Nyborg, det er den sidste afkørsel inden broen, når man kommer fra Jyllandssiden. Her samles vi op af en bus fra VisitNyborg, som kører os ud på øen sammen en lokalkendt naturvejleder, der vil vise os rundt med speciel fokus på naturen. Der vil undervejs dog også blive fortalt lidt om øens historie. Inden afgang til Sprogø kl. 13.00 er der mulighed for at gå en tur i området omkring Knudshoved til Østerø Sø, som ligger der ude på det yderste af halvøen. De græssede strandoverdrev og strandenge på Østerø Halvøen rummer en artsrig flora med bl.a. strand-nellike, rødtop, smalbladet kællingetand, drue-gåsefod og tangurt. Se her hvad der er registreret fra Sprogø på Arter.dk.

Vil du med på en samlet tur inden afgangen til Sprogø mødes vi kl. 10.00 ved Monarch, så er der god tid til at gå en tur, få lidt at spise og besøge toiletterne ved Monarch (der er IKKE adgang til toilet på Sprogø!)

Læs mere om Sprogø KLIK HER (https://www.visitnyborg.dk/nyborg/oplev-nyborg/sprogo) Sørg for at være ved Monarch i god tid inden afgang til Sprogø, og senest 12.45, så vi er sikre på at alle er til stede inden bussen kører. Vi venter ikke på efternølere!

Vi bliver sat af samme sted ca. kl. 16.00-16.30

PRAKTISKE OPLYSNINGER: Kørsel til og fra Nyborg foregår i privatbiler. Du skal selv medbringe mad og drikkevarer (vil også kunne købes hos Monarch), Beklædning efter vejrforholdene. Almindeligt solidt fodtøj vil være tilstrækkeligt. Kikkert vil være en stor fordel.

SÆRLIGE FORHOLD PÅ SPROGØ: Turen på Sprogø er IKKE velegnet for gangbesværede eller kørestolsbrugere og det vil ikke være tilladt at forlade gruppen som helhed.

Det vil på Sprogø IKKE være tilladt at forlade bussen undtagen efter tilladelse fra guiden og i følgeskab med denne.

Der vil IKKE være adgang til toilet på øen

Mad og drikke må IKKE medbringes på øen

Guidens anvisninger skal til enhver tid følges.

TILMELDING og betaling sker her senest 21. april 2024
Derefter følges følgende vejledning:

  • Klik ”Find billetter” -> Indsæt antal (max. 2 pr. bestilling)
  • Klik”Bestil billetter”
  • Udfyld e-mail (2 gange), Udfyld navn og, forening og klik ”Jeg accepterer salgs-og leveringsbetingelserne”.
  • Klik ”Fortsæt billetbestilling
  • Klik ”Bekræft bestilling og gå til kvittering”
  • Klik ”Hent dine billetter”, eller afvent den e-mail der bliver sendt til den opgivne e-mail adresse med en vedhæftet billet og adgang til at hente billetten senere.
  • HUSK at medbringe billetten på turen!
  • AFBESTILLING AF BILLET: Hvis du bliver forhindret i at deltage, eller fortryder, bedes du
    give besked via denne email! Vi vil så refundere din billet (til og med 21. april), som dermed samtidig bliver frigivet til brug for en anden.

VENTELISTE: Hvis alle billetter er udsolgt kan du eventuelt komme på venteliste. Giv besked til Ole Jensen på e-mail.


Se mere på arter.dk
Tilføj arrangement til din digitale kalender ved at trykke her iCal