Dato og tidspunkt
onsdag 11/06 2025
17:00 - 21:00
Skov- og Naturstyrelsens 'Nævlingegaard', Store Valbyvej 114
Foredragsholder/turleder
Thure Hauser & Rune Palmqvist
Tilmelding ikke nødvendig, men samkørsel mulig.
Beskrivelse
De nye skove omkring Roskilde vokser, og det seneste år er der kommet et godt stykke til i området nord for Trekroner. Området er meget varieret, og vil de kommende år blive omdannet så det med tiden kan blive meget spændende, med skov, overdrev, eng, å og sø. For at kunne følge udviklingen over tid, tager vi en tur derud nu, og vil følge op de kommende år.
På en fællestur med Naturfredningsforeningen i Roskilde besøger vi områder, der allerede har en god flora i dag, områder med et godt potentiale, og områder som kommer til at ændres kraftigt til det bedre. Vi kommer til at gå i lidt uvejsomt terræn og en længere tur, så tag godt fodtøj på.
Vi spiser vores medbragte mad undervejs, så medbring hvad du behøver.
Bus 358 har stop ved Koldekildevej, ca. 1 km fra mødestedet, og på cykel er det en fin tur fra Roskilde og Trekroner Station. Hvis du kommer i egen bil er det fin stil at tilbyde samkørsel ved at udfylde dette e-skema. Parkering ved Nævlingegård er aftalt med Skov og Naturstyrelsen, så det er ok at køre ind selvom det ser privat ud.
Kontakt: Thure Hauser 2011 4469
Tilføj arrangement til din digitale kalender ved at trykke her iCal