Bolund ved Roskilde Fjord

Dato og tidspunkt
lørdag 30/05 2026
10:00 - 12:30

Sted
Parkering ved Bolund Frederiksborgvej overfor Lille Valbyvej


Foredragsholder/turleder
Dan Hua Wang

Tilmelding ikke nødvendig.



Beskrivelse

Vi nyder det sidste af foråret og årtidens forunderlige arter, inden sommeren sparker i gang, med en tur til halvøen Bolund i Roskilde Fjord.
Området byder på en bred vifte af fine naturtyper som strandeng, kalkoverdrev, surtoverdrev og rigkær. På turen holder vi udkig efter de naturtypespecifikke arter, både sjældne og almindelige. Områdets særlige rariteter vil selvfølgelig også blive fremvist, hvor man bl.a. kan se frem til dansk astragel, mat potentil, musehale, rundfinnet radeløv og kær-fnokurt. Hvis botanikertempoet ikke forhindrer os i at nå frem til Bolundsknolden, er der mulighed for at holde frokostpause her. Vel mødt!

Gummistøvler kan stærkt anbefales, da nogle af arterne vokser vådt og mudret. Husk evt. madpakke.

Kontakt Dan Hua Wang, 30 54 31 02

Se her på arter.dk hvad der er registreret i området.

Tilføj arrangement til din digitale kalender ved at trykke her iCal