Bliv redaktør for URT – og vær med til at styrke formidlingen af Danmarks vilde flora!
Dansk Botanisk Forening søger en engageret og visionær redaktør til URT, foreningens medlemsblad, der udkommer fire gange årligt og formidler ny viden om botanik, primært den vilde danske flora. Bladet tjener desuden til at skabe botanisk nysgerrighed og engagement blandt læserne.
Bladet står midt i en udvikling, hvor det skal blive endnu mere relevant og tilgængeligt for både erfarne botanikere og nye planteinteresserede. Derfor søger vi en redaktør, der kan videreudvikle den redaktionelle linje og gøre URT til et endnu stærkere redskab i foreningens arbejde med at fremme interessen for botanik og at udforske og bevare den danske flora.
Som redaktør får du:
- redaktionelt ansvar og stor frihed til at forme indholdet
- et honorar på 12.000 kr. pr. udgivelse
- samarbejde med en dygtig layouter og et engageret redaktionsudvalg
- mulighed for sparring med Botanisk Forenings Formidlingsudvalg og bidrag fra skribenter fra hele landet, såvel amatører som professionelle botanikere.
Vi forventer, at du:
- har erfaring med redaktionelt arbejde eller lignende og stærke formidlingsevner
- har interesse og forståelse for botanik og naturformidling
- er selvstændig, struktureret og god til at samarbejde
- kan arbejde med både faglighed og folkelighed i formidlingen.
Opgaverne omfatter bl.a.:
- redaktionelt ansvar for indhold og udgivelsesproces
- aktiv fremskaffelse af manuskripter gennem opsøgende arbejde
- kontakt og samarbejde med skribenter
- redigering og tilpasning af artikler
- samarbejde med layouter og hovedbestyrelse.
Interesseret?
Send en kort ansøgning og CV til senest d. 3. oktober.
Spørgsmål? Kontakt næstformand Erik Aabjerg Friis på mobil 53371188 eller .
Bliv en del af et stærkt botanisk fællesskab – og sæt dit præg på formidlingen af Danmarks flora!