Dato og tidspunkt
lørdag 03/02 2024
10:00 - 13:00
Foredragsholder/turleder
Thure Hauser
Tilmelding ikke nødvendig.
Beskrivelse
Mødested: Indgangen til Ermelunden fra Ermelundsvej, lige vest for Ermelundssletten, 55.769441, 12.535561
Vi fejrer dagen-efter-Kyndelmisse med en tur ud i kulden, hvor vi diskuterer hvordan planter overvintrer, og hvordan træer og buske kendes på denne årstid. Ermelunden har et rigt planteliv, så vi forhåbentligt kan få set mange af vores almindelige vedplanter. Turen er for alle, også begyndere; specialister er velkomne til at bidrage. Vi samler materiale undervejs, og samles til slut om en fælles gennemgang. Da vi står stille en del af tiden, kan det blive rigtig koldt – tag derfor rigeligt varmt tøj og varme drikke med.
Der er offentlig transport med bus 179 til Jægersborg Kaserne eller bus 388 til Ermelundsvej/Klampenborgvej; derfra en gåtur på mindre end en kilometer.
Kontakt: Thure Hauser tlf. 2011 4469
Tilføj arrangement til din digitale kalender ved at trykke her iCal