Dato og tidspunkt
torsdag 05/11 2026
19:00 - 21:00
Foredragsholder/turleder
Tobias Skjærlund
Østkredsen
Sted
Auditorium A, Bygning 1, Universitetsparken 15, København Ø
Tilmelding ikke nødvendig.
Beskrivelse
Danmark er sammen med Bangladesh et af de mest opdyrkede lande i verden. Hvis vi på sigt skal genetablere mere natur, kan det næsten kun ske på tidligere landbrugsjord. Genopretning af naturlige artssamfund på landbrugsjord er forbundet med mange udfordringer og lykkes sjældent med at understøtte de nøjsomme arter, som generelt er pressede i det danske landskab. Når den eksisterende natur ligger som små øer i et hav af marker, plantager og byer, er mange arter spredningsbegrænsede.
De seneste årtier er det blevet tydeligt, at planter ikke eksisterer i et vakuum, men i et tæt samspil med jordens organismer – herunder svampe, bakterier og mesofauna. Planter og jord påvirker gensidigt hinanden og er begge med til at forme de artssamfund, der etableres både over og under jorden.
I et stort feltforsøg på Lolland har vi undersøgt forskellige aktive naturgenopretningsmetoder, herunder assisteret spredning af både planter og jordens mikrobiom, for at bidrage til udviklingen af fremtidens evidensbaserede naturgenopretning.
Tilføj arrangement til din digitale kalender ved at trykke her iCal