Karlstrup Kalkgrav ved Solrød

Dato og tidspunkt
torsdag 22/08 2019
19:00 - 21:00

Sted



Foredragsholder/turleder
Frederik Møller



Beskrivelse

Ligesom mange andre gamle råstofgrave rummer Karlstrup Kalkgrav store naturværdier. Botanikken er spændende med nøjsomhedsarter som blandt andet Vibefedt, Sump-Hullæbe, Øjentrøst og Krognæb-/Grøn/Dværg-Star. Som et kuriosum ses Kæmpe-star forvildet i større antal. Kalkgraven tiltrækker dog også andre end naturinteresserede, og på gode sommerdage er graven fyldt med festende, unge mennesker. For én gang skyld krydser vi derfor fingre for kulde og overskyet vejr, så vi kan botanisere uforstyrret. Parkeringsforholdene er vanskelige på de gode sommerdage, hvor kalkgraven tiltrækker mange mennesker.

Mødested: Nedgangen til kalkgraven. Der er parkeringsplads ved Silovej, hvor vi mødes, men hvis man ikke kan finde en parkeringsplads her, er det lettest at køre nord for kalkgraven til Karlstrup Landsby, hvorfra der så er et stykke vej at gå til kalkgraven. Der er parkeringsforbud langs hele Højagervej.

Kontakt Frederik Møller (tlf. 5133 9609)

Tilføj arrangement til din digitale kalender ved at trykke her iCal