Dato og tidspunkt
onsdag 14/11 2018
19:30 - 21:30
Biologisk Instituts frokoststue (1. sal), Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M
Foredragsholder/turleder
Ian Heilmann
Beskrivelse
Sidste års botaniske strejftog mod nord, foredraget den 15. november 2017, kom til at begrænse sig til selve Skagen odden. Her er der også nok at tage fat på. Men nu fortsætter vi, hvor vi slap og bevæger os længere ned i Vendsyssel, med en afstikker til Himmerland. Der er ådale rige på Engblommer og enkelte steder Gul Stenbræk, der er græssede overdrevsbakker med Guldblomme, Bakke-Star og gøgeliljer af begge arter i rå mængder. Et enkelt sted holder den kritisk truede Hvid Sækspore stand. Vest for Hjørring findes nogle af landets fornemmeste områder af vidtstrakte grønklitlavninger bag de høje havklitter, og et industrikvarter i Hjørrings nordlige udkant byder på overraskelser. I kalkområderne syd for Limfjorden støder man i heldige tilfælde på specialiteter som Fruesko og Bakke-Gøgeurt. Foredraget er ledsaget af en serie billeder, taget af foredragsholderen i løbet af hans i alt 23 års udstationering på Danmarks top.
Mødested: Biologisk Instituts frokoststue (1. sal), Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M.
OBS: For bilister ændres adgangen til Fynskredsens mødelokale på Syddansk Universitet endnu engang:
Hvis du kommer fra motorvejen, tag afkørsel 50 og kør ca. 2,5 km ad Munkebjergvej, drej til højre ad Fioniavej ved Forskerparken. Hvis du kommer fra Niels Bohrs Alle, kør ca. 400 m ad Munkebjergvej, drej til venstre ad Fioniavej. Følg Fioniavej ca. 900 m mod Syddansk Universitet, drej til venstre og parker ved P6. Gå op af trappen foran P6 og tag cykel-/gangstien skråt til højre mod indgang P (stien er skiltet med ”Anatomi”). Indenfor indgang P går du til højre ad den første gang. Her er skiltet til Botanisk Forening.
Kommer du med bus
Bussen standser på P1 ved Universitetets svømmehal. Gå derfra ind af indgang J og ligeud til den brede gang, ”Gydehutten”, hvor du går til venstre. Lige efter Studenterboghandelen går du til højre ad ”Krogene” og derefter ligeud til Biologisk Institut, hvor der på gangen er skiltet til Botanisk Forening.”
Tilføj arrangement til din digitale kalender ved at trykke her iCal