Dato og tidspunkt
søndag 02/07 2023
10:30 - 14:00
Foredragsholder/turleder
John Brandbyge og Merete Vigen
Tilmelding nødvendig for samkørsel. Se Beskrivelse.
Beskrivelse
Vrøgum Kær ligger mellem den store Vrøgum Klitplantage og sydenden af den gendannede Filsø i Varde Kommune i Vestjylland. Dele af kæret blev fredet i 1987, og i 2005 købte Danmarks Naturfond kerneområdet på ca. 15 ha. Vrøgum Kær rummer pilesump og pilekrat i mosaik med overgangsfattigkær og ekstremrigkær, der er en sjælden naturtype i det vestjyske. Variationen i voksesteder betyder, at der er registreret mere end 150 plantearter i kæret bl.a. sump-hullæbe, kødfarvet og plettet gøgeurt, tvebo baldrian, loppe-star, skede-star, trindstænglet star og tvebo star, leverurt, benbræk, spæd mælkeurt, rundbladet soldug, samt mose-troldurt.
Kæret har også en stor artsrigdom af mosser, hvor der er registreret over 30 forskellige arter, bl.a. er der fundet Kær-gittermos (Cinclidium stygium), som kun vokser 2 andre steder i Jylland. Efter i en årrække at have været under tilgroning, er der efter Danmarks Naturfonds overtagelse igen kommet afgræsning i kæret med skotske højlændere, ligesom der er foretaget rydning af opvækst. Vil man sætte sig mere ind i områdets flora og dennes udvikling kan henvises til URT 1982.4: 99-106, samt Peter Wind (1994) Oversigt over Botaniske Lokaliteter 10. Ribe Amt. Her findes lister over højere planter, mosser og laver.
Mødested: Fiilsøvej, 6840 Oksbøl. Overfor Vrøgum Kær går en grusvej ind i skoven, hvor der er en stor P-plads 150 m inde. Der er et blåt P-skilt ved landevejen, se kortet her. Vrøgum Kær rammet ind, P-plads markeret med markør på kortet: https://map.krak.dk/m/13oP2
Gummistøvler er nødvendige til turen samt naturligvis mad og drikke efter eget behov. Vi vil forsøge at lave samkørsel, hvilket betyder at der er tilmelding til turen på SMS til 26201311 eller mail til
Se mere på arter.dk Tilføj arrangement til din digitale kalender ved at trykke her iCal