Strødam Reservatet ved Hillerød

Dato og tidspunkt
søndag 15/09 2024
10:00 - 14:00

Sted



Foredragsholder/turleder
Henning Adsersen & Thure Hauser

Tilmelding nødvendig. Se Beskrivelse.



Beskrivelse

Mødested: Strødam, Gadevangsvej 109A, Hillerød: 55.95859, 12.27662

Kontakt: Thure Hauser: 2011 4469

Strødam Reservatet er den vestligste del af Grib Skov. Det blev oprettet som et lukket reservat i slutningen af 1920erne, og siden har skovdriften været begrænset til hugst af de tidligere plantede nåletræer når de var hugstmodne, samt bekæmpelse af ikke hjemmehørende arter som ær, hvidel, bambus og bjørneklo. Mange af skovpartierne er beplantet i begyndelsen af 1800-tallet eller tidligere, og de ældste har urskovspræg. Den vestligste del udgøres af engstrækninger ned mod Strødam Engsø. 

Reservatet ejes af Jarlfonden, og driften planlægges sammen med Københavns Universitets Strødamudvalg. Der foreligger grundige inventeringer af flora og fauna i reservatet, og der er udført adskillige forskningsprojekter, som har nydt godt af at reservatet er lukket, så at apparatur har kunnet efterlades og observationer foretages uden forstyrrende indgriben fra tilfældige besøgende.  

Man kommer ind til reservatet ad en allé, der går mod vest fra Gadevangsvej et par hundrede meter syd for Gadevang Kirke. Da der er begrænsede parkeringsmuligheder på reservatets grund, bedes man tilmelde sig til . Af denne grund opfordrer vi også stærkt til samkørsel:  Udfyld dette link: https://forms.gle/HibfVNHG4prpNwdg7 , arrangørerne vil koordinere.

Det kan blive nødvendigt at begrænse deltagerantallet efter først til mølle princippet. 

Tilføj arrangement til din digitale kalender ved at trykke her iCal