Dato og tidspunkt
torsdag 15/09 2016
19:30 - 21:00
Auditorium A, Bygning 1, Universitetsparken 15, København Ø
Foredragsholder/turleder
Beskrivelse
Jesper Johansen og Søren Grøntved Christiansen: Roskildeegnens flora i 1870´erne og i dag – en sammenligning på basis af adjunkt C.Thomsens afhandling i årsberetningen for Roskilde Katedralskole i 1874.
Jesper Johansen har evalueret udbredelsen af arterne i C.Thomsens ”Roskildeegnens florara 1874 og forsøgt at kæde frem- og tilbagegangen af arterne sammen med de ændringer, der er sket i området i de forløbne ca. 140 år. I mange tilfælde kunne bestemte arters Ellenbergværdier (i særdeleshed dem for Lys og Kvælstof) kobles til deres tilbagegang. Ligeledes har forskellige indikatorarter kunnet bruges til at beskrive ændringen i udbredelsen af forskellige naturtyper i den forløbne periode.
Søren Grøntved Christiansen vil ud fra sit gode kendskab til Roskildeegnens flora i de seneste 30 år gennemgå ændringerne for en række sjældne og/eller fredede arter, bl.a. orkideerne. SGC vil tillige sammenligne naturtilstanden i 1874 og i dag på Roskildeegnens to nok mest værdifulde vådområder: Rørmosen og Vasby Mose.
Tilføj arrangement til din digitale kalender ved at trykke her iCal