Dato og tidspunkt
onsdag 07/08 2024 - søndag 11/08 2024
Hele dage(n)
Foredragsholder/turleder
Henrik Tranberg, Erik Aabjerg Friis & Martin Køhl Søholm
Beskrivelse
For medlemmer af de Nordiske botaniske foreninger
Danmark står i 2024 for at videreføre traditionen for, at afholde en fælles Nordisk ekskursion. Turen går denne gang til det Nordøstfynske. Området indeholder en særlig spændende og varieret natur, bestående af en skøn blanding forskellige naturtyper. I det nordlige hjørner finder man Fyns Hovedkomplekset, som består at en skøn mosaik af overdrev, strandenge og strandvolde og laguner. Området er kendetegnet ved at være nedbørsfattigt, der findes derfor en særligt spændende steppelignende flora i området.
Hele vejen rundt om halvøen Hindsholm findes der en lang række spændende områder med kær, strandenge og strandoverdrev. Vi vil besøge udvalgte områder.
Lige op af Kerteminde by, har Kerteminde Kommune lavet et nyt naturområde kaldet Sybergland. Området består af en 35 ha stor sø omkranset af 35 ha ferske enge. Vi besøger området for at se, hvordan naturen kan genetablere sig, hvis den får lov. Turen kombineres med et besøg på Johannes Larsen Museet, hvor vi vil se på natur i kunsten. Længere syd på findes et særdeles spændende dalsystem, som indeholder et af de mest veludviklede rigkær på Fyn. Vi besøger området, hvor der findes omkring 400 forskellige plantearter Vi bliver indlogeret i det pragtfuldt beliggende Danhostel i den skønne by Kerteminde.
Tidspunkt: Indtjening onsdag den 7. august inden kl. 17 og check ud søndag den 11. august 2024 kl. 9:30 (3 hele ekskursionsdage).
Indkvartering: Danhostel Kerteminde (https://www.danhostel.dk/hostel/danhostel-kerteminde)
Turledelse: Henrik Tranberg, Erik Aabjerg Friis og Martin Køhl Søholm
Pris
Ved 27 tilmeldinger: Enkeltværelse 5.450,- kr. Dobbeltværelse 4.400,- kr./person.
Ved 20 tilmeldinger: Enkeltværelse 5.750,- kr. Dobbeltværelse 4.700,- kr./person.
Priserne er inkl. Forplejning onsdag-lørdag (ekskl. drikkelse til aftenmåltidet.), billet samt rundvisning på Johannes
Larsen Museet.
Tilmelding
Som udgangspunkt er der 9 pladser pr. nordisk land. Disse fordeles efter, hvem som først har tilmeldt sig pr. land. Øvrige kommer på venteliste. Evt. ledige pladser for op til i alt 30 deltagere bliver herefter fordelt fra ventelisten.
Tilmelding: senest den 22. marts 2024.
Betaling: senest den 27. marts 2024.
Transport: Vi kører i private biler. Transportudgifter aftales i de enkelte biler.