Indtryk fra Ecuador, oktober 2017

Dato og tidspunkt
onsdag 06/02 2019
19:30 - 21:00

Sted
Biologisk Instituts frokoststue (1. sal), Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M


Foredragsholder/turleder
Bente Lambertsen



Beskrivelse

Fjorten dage sammen med 17 botanikere og efterfølgende 14 dage i en lejet bil, sammen med to kvinder, nemlig de to, der havde tilrettelagt turen og undertegnede. Billederne viser lidt af den mangfoldighed, som Ecuador rummer, idet vi kørte efter oplevelser, som ikke var includeret i turens første del. For at nå mest muligt overnattede vi kun to nætter hvert sted.

Varme bade (termer) lidt nordøst for Quito, længere nordpå til byen Otavalo, undervejs krydsede vi Ækvator. Vi oplevede paramoen, den særlige vegetationstype med græssteppe. Videre nordpå til grænsebyen Tulcan tæt på Columbia, kom gennem landskab af Espeletia, en meget særegen plante. Sydpå igen, så vi pyramideudgravninger, kørte på 16 km stenbro-vej i mørke. Boede i et naturreservat ved vulkanen Cotopaxi.

Anne og jeg tog et fly til Galapagos, hvor vi boede ombord på en lille båd sammen med 16 andre europæere og sejlede rundt mellem øerne de resterende fire-fem dage med lejlighedsvis landgang.

Mødested: Biologisk Instituts frokoststue (1. sal), Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M.

OBS: For bilister ændres adgangen til Fynskredsens mødelokale på Syddansk Universitet endnu engang:

Hvis du kommer fra motorvejen, tag afkørsel 50 og kør ca. 2,5 km ad Munkebjergvej, drej til højre ad Fioniavej ved Forskerparken. Hvis du kommer fra Niels Bohrs Alle, kør ca. 400 m ad Munkebjergvej, drej til venstre ad Fioniavej. Følg Fioniavej ca. 900 m mod Syddansk Universitet, drej til venstre og parker ved P6. Gå op af trappen foran P6 og tag cykel-/gangstien skråt til højre mod indgang P (stien er skiltet med ”Anatomi”). Indenfor indgang P går du til højre ad den første gang. Her er skiltet til Botanisk Forening.

Kommer du med bus

Bussen standser på P1 ved Universitetets svømmehal. Gå derfra ind af indgang J og ligeud til den brede gang, ”Gydehutten”, hvor du går til venstre. Lige efter Studenterboghandelen går du til højre ad ”Krogene” og derefter ligeud til Biologisk Institut, hvor der på gangen er skiltet til Botanisk Forening.

Tilføj arrangement til din digitale kalender ved at trykke her iCal