Fynskredsens generalforsamling

Dato og tidspunkt
onsdag 21/02 2018
19:30 - 21:30

Sted
Biologisk Instituts frokoststue, Syddansk Universitet, indgang C eller O, 1. sal


Foredragsholder/turleder
Fynskredsen



Beskrivelse

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Formandens beretning
  4. Kassererens beretning
  5. Beretning fra Naturbeskyttelsesudvalget
  6. Valg af bestyrelse og bestyrelsessuppleanter.
    På valg til bestyrelsen er Lars Christiansen, Henrik Tranberg og Martin Køhl Søholm. Alle er villige til at modtage genvalg.
    På valg som suppleanter er Marta Kristensen og Freddy Have Petersen.
    Begge er villige til at modtage genvalg.
  7. Valg af revisorer
  8. Eventuelt

Forslag til andre punkter på dagsordenen skal være formanden, Lars Lindskrog Christiansen (mobil: 2391 5566; e-mail: ) i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen.

Fynskredsen byder på ostebord med øl og vand efter generalforsamlingen.
Derefter beretter Henrik Tranberg om ”Årets Fynske Urt 2017″, Skælrod og ”Årets Fynske Fund 2017”.

Mødested: Biologisk Instituts frokoststue (1. sal), Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M, indgang J, hvis du er med bus og O, hvis du er i bil.

Særligt om mødestedet

Er du i bil?
Hvis du kommer fra motorvejen, tag afkørsel 50 og kør ca. 2 km ad Munkebjergvej, drej til
højre ad Fioniavej ved Forskerparken. Hvis du kommer fra Niels Bohrs Alle, kør 400 m ad
Munkebjergvej, drej til venstre ad Fioniavej. Følg Fioniavej ca. 800 m til P-pladserne langs
Bøgeskovvej. Tag indgang O, gå ind af glasdøren og 20 m ligeud ad gangen, hvor der er
skiltet til Botanisk Forening.

Kommer du med bus?
Bussen standser på P1 ved Universitetets svømmehal. Gå derfra ind af indgang J og
ligeud til den brede gang, ”Gydehutten”, hvor du går til venstre. Lige efter
Studenterboghandelen går du til højre ad ”Krogene” og derefter ligeud til Biologisk Institut,
hvor der på gangen er skiltet til Botanisk Forening.

Tilføj arrangement til din digitale kalender ved at trykke her iCal