Fanø

Dato og tidspunkt
søndag 28/07 2019
9:30 - 16:00

Sted



Foredragsholder/turleder
Søren Vinding og Arne Krogh Clausen



Beskrivelse

Søndag den 28. juli 2019 kl. 9.30-ca. 16. DBF-Fynskredsen

Kun tilmeldte kan deltage.

Planterne – en forudsætning for at vi kan finde Fanø.

Fanø er som resten af Vadehavet et meget dynamisk område. Vind, vand og strøm skaber hele tiden nye landskaber og livsbetingelser. Planterne forsøger at holde igen på dynamikken og får nye tilbud for ændrede levesteder. Disse forhold vil være et væsentligt indhold i ekskursionen, men vi vil også besøge nogle gamle, veletablerede lokaliteter.

Vi regner med at tilbyde en tur med årstidens grøntsager, f.eks. Strand-Hornskulpe, Klit-Limurt, Hjertelæbe, Klit-Star, Sand-Siv, Sump-Hullæbe, Kongebregne, Klit-Vintergrøn, Klit-Natlys, Sølv-Mælde, Salturt-arter, Dansk Kokleare, Strand-Mandstro, Klokke-Ensian, Fliget Vejbred, Stilkløs Kilebæger, Tusindfrø, Brun og Hvid Næbfrø, Liden Ulvefod, Liden og Rundbladet Soldug – alt sammen afhængigt af, hvor hurtigt man indtager måltidet.

Vi slutter turen i Nordby Færgehavn kl. 16 og håber at komme med færgen, så vi kan være i Esbjerg på kun 12 minutter. Da man ikke kan bestille plads, kan det dog blive senere. Færgen sejler fra Nordby hvert 20. minut.

Tilmelding: Antallet af deltagere er begrænset til 20, efter først-til-mølle.

Turen koster 50 kr. pr. snude. Beløbet bidrager til at betale færgetransporten af biler og personer.

Du kan tilmelde dig fra og med den 1. juli til og med den 10. juli 2019. Send e-mail til Arne Krogh Clausen, eller ring eller send sms til tlf. 2130 4703, og hør, om der er plads. Hvis det er tilfældet, får du nærmere besked om turen.

Tilføj arrangement til din digitale kalender ved at trykke her iCal