Ersted Veller og Stubberup Vad

Dato og tidspunkt
søndag 03/07 2022
10:00 - 14:00

Sted
Erstedskovej 14, 9520 Skørping


Foredragsholder/turleder
John Brandbyge & Lars Peter Kvist

Tilmelding nødvendig - se Beskrivelse



Beskrivelse

Det sammenhængende vestlige kompleks af Rold Skov-området vest for Lindenborg Å indeholder Ersted Skov, Nørlund Skov og Torstedlund Skov samt Ersted Veller.

Ersted Veller rummer rester af den ekstremt artsrige vældprægede rigkærsvegetation, der fandtes på de engang udstrakte høsletenge.

Hvor Lindenborg Å dukker frem af Ersted Skov, ligger Stubberup Vad. Kalkholdigt og næringsfattigt trykvand har her på baggrund af en lang græsningshistorie skabt rigkær med en usædvanlig rigdom af mosser, urter, og halvgræsser, som er repræsenteret med 22 forskellige arter af star.

På turen finder vi forhåbentlig en række af områdets sjældne og rødlistede arter, hvoraf blot skal nævnes Pyramide-Læbeløs, Rust-Skæne, og Forskelligbladet Tidsel.

Vil man sætte sig mere ind i områdets flora og dennes udvikling kan henvises til Eiler Worsøe’s artikler i Flora og Fauna: 74(4) (1968) og 96(2) (1990) samt Peter Wind (1992) Oversigt over Botaniske Lokaliteter 9. Nordjylland. Her findes rige lister over højere planter, mosser og laver.

Se på Arter.dk hvilke andre arter, som er fundet i området.

Mødested

Erstedskovej 14, 9520 Skørping (Parkeringsforholdene på stedet gør at vi skal prøve at minimere antallet af køretøjer)

Gummistøvler kan varmt anbefales til turen samt naturligvis mad og drikke efter eget behov.

Tilmelding

Ejerne har ønsket antallet af deltagere begrænset til 15. Dette samt corona-situationen betyder, at der er tilmelding til turen på SMS til 26201311 eller mail til

 

Tilføj arrangement til din digitale kalender ved at trykke her iCal