Eksotiske arter på Refshaleøen

Dato og tidspunkt
søndag 30/07 2023
11:00 - 14:00

Sted
P-pladsen ved Refshalevej 147, København


Foredragsholder/turleder
Dan Hua Wang

Tilmelding ikke nødvendig.



Beskrivelse

Kom med på en lidt anderledes botaniktur, hvor vi ser bort fra de hjemmehørende arter og istedet fokuserer på de udenlandske arter, som har formået at etablere sig i hovedstadsområdets betonjungle. Turen foregår på Refshaleøen, som i dag er en smeltedigel for kulturelle og rekreative aktiviteter. Dette har givet muligheder for en masse spændende indslæbte arter som kun findes få steder i landet, heriblandt hård hjørneklap, kiwi, orientalsk vejsennep. Efter vi har set på områdets specialiteter, ser vi hvilke arter som har formået at forvilde sig fra områdets nyttehaver, mens vi nyder lyden af landets østligste udbredelse af cikadegræshoppe. Turen er for alle, området er på fladt asfalteret eller grusbelagt terræn og nemt tilgængelig med almindelig fodtøj, men klæd dig på efter vejret. Husk madpakke og evt. lup. Hvis vi har tid, prøver vi at afstandsbestemme arter inde på BIOFOS’ areal, som vi ikke har adgang til, så tag evt. en kikkert med”.

Praktisk information: Vi mødes kl. 11 på p-pladsen ved Refshalevej 147, København; bemærk eventuelle parkeringsudgifter. Det er muligt at tage bus 2A, som stopper foran mødestedet, ellers havnebus 992 og 991.

Tilføj arrangement til din digitale kalender ved at trykke her iCal