Botanik(er) i Grønland

Dato og tidspunkt
torsdag 19/01 2023
19:30 - 21:30

Sted
Auditorium A, Bygning 1, Universitetsparken 15, København Ø


Foredragsholder/turleder
Ida Bomholt Dyrholm Jacobsen



Beskrivelse

Måtte aflyses 2. december, men afholdes nu torsdag den 19. januar. Foredrag af Henning Adsersen er flyttet til torsdag d. 2. februar.  

Ida har i mere end 6 år arbejdet som biolog, botaniker og miljørådgiver ved Grønlands Naturinstitut i Nuuk. Til foredraget vil hun fortælle om sit arbejde, de projekter og arbejdsopgaver hun har været involveret i og vise en masse billeder af den grønlandske flora.

Ida arbejder blandt andet sammen med Flemming Rune og Jon Feilberg på Flemmings opdatering af Grønlands Vilde Planter. Det arbejde har affødt fornøjelige rejser til bl.a. Zackenberg, Paamiut og Sisimiut. En anden stor del af hendes arbejde består af feltarbejde i det der hedder Greenland Ecosystem Monitoring BioBasis i Kobbefjord syd for Nuuk. Det er moniteringsprogram, som indsamler data om nøgle-økosystemfunktioner og biologiske variable, som indsamles hele den snefri sæson. Som en del af moniteringen i BioBasis er Ida blevet oplært af Christian Bay til at lave inventering af det permanente vegetationstransekt, NERO line, som også er en del af moniteringen.

Tilføj arrangement til din digitale kalender ved at trykke her iCal