80 år med øer – botanik, biodiversitet, beretninger, begreber og bedrifter

Dato og tidspunkt
torsdag 07/12 2023
19:30 - 21:30

Sted
Auditorium A, Bygning 1, Universitetsparken 15, København Ø


Foredragsholder/turleder
Henning Adsersen



Beskrivelse

Øer har altid spillet en stor rolle i menneskers fantasi – isolerede småverdener, hvor man kunne vente at finde anderledes forhold og beboere. Det gælder også de biologiske elementer: øfloraer og –faunaer udviser mange særegne træk, som har fascineret og inspireret naturelskere og forskere. Igennem hele min løbebane har jeg beskæftiget mig med øer og deres floraer og det har bragt mig rundt i verden til store og små og nære og fjerne øer, samt givet mig kendskab til et rigt forskningsfelt– herved har jeg fået overblik over fænomener og mønstre som gør at man kan tale om en særlig disciplin: ø-økologi.

I foredraget vil jeg femlægge nogle væsentlige træk og teorier inden for feltet – samt vise billeder fra og fortælle om hændelser på øerne.

Henning Adsersen, lektor emeritus ved Biologisk Institut.

Tilføj arrangement til din digitale kalender ved at trykke her iCal