Dato og tidspunkt
lørdag 19/03 2022 - søndag 27/03 2022
Hele dage(n)
Foredragsholder/turleder
Peter Wind og Anders Lykke
Tilmelding nødvendig. Se beskrivelsen.
Beskrivelse
Pris: Grundprisen for turen er 11.600 kr. pr. person i dobbeltværelse ved 23 betalende deltagere. Tillæg for enkeltværelse er 2.000 kr.
Dansk Botanisk Forenings forårstur 2022 går til Madeira. Den er hovedøen i den autonome provins under Portugal, der desuden omfatter den beboede ø Porto Santo nordøst for Madeira samt de ubeboede øgrupper Desertas mod sydøst og Salvages i syd halvvejs mod De kanariske Øer.
Turens grundpris dækker flyvning Kastrup-Madeira t/r, transfer fra og til Madeiras lufthavn, indkvartering i 8 døgn på hotel Monte Mar Palace i Ponta Delgada på Madeiras nordside, morgen- og aftensmad på hotellet, al bustransport rundt på øen i 7 ekskursionsdage samt botanisk og geologisk guidning. Du sørger selv for frokost på hele turen.
Forsikring: Deltagerne opfordres til selv at tegne afbestillings-, rejse- og sygeforsikring, da hjemtransport ved sygdom ikke er dækket af ’Det Blå Kort’. Turen er ikke for gangbesværede og personer med højdeskræk, da vi i flere tilfælde skal færdes på smalle, men sikre stier langs Madeiras berømte levdaer (vandingskanaler) i ujævnt terræn.
Program: Turens foreløbige program er
19.03.2022
05.00 mødetid i Kastrup Lufthavn, nærmere mødested oplyses i det første deltagerbrev
07.00 – 10.50 flyvning med Norwegian fra København direkte til Madeira
11.30 transfer i bus til Ponta Delgada midt på øens nordside
12:00 check-in på 4**** Hotel Montemar Palace, http://www.montemarpalace.com/
Eftermiddagen er til fri disposition
Aftensmad på hotellet.
20.03.-26.03.2022
09.00 – 17.00 Ekskursioner i bus til udvalgte, primært botaniske mål på Madeira.
Af ekskursionsmål er laurbærskov ved Arco de São Jorge, laurbærskov og botanisk have ved Ribeiro Frio, højlandsvegetation omkring Madeiras højeste punkt Pico de Arieiro, levada og laurbærskov ved Rosario og levadavandring gennem højlandsvegetation og laurbærskov omkring Rabaçal. Herfra er mulighed for vandringer til vandfaldet Cascata do Risco eller kildeområdet 25 Fontes. Der vil være mulighed for at finde 4 ud af de 5 orkidéarter, der forekommer på Madeira, ligesom vi vil lede efter de to endemiske arter af klokkeslægten Musschia, der måske er i blomst og andre af øens specialiteter.
Husk, at der natten mellem den 26. og 27. marts 2022 skiftes fra normaltid til sommertid.
27.03.2022
Transfer til lufthavnen og check-in til København
12.35 afgang fra Madeira lufthavn med TAP
14.15 ankomst til Lissabon
18.15 afgang med TAP til Kastrup
22.55 ankomst til Kastrup
Efter tilmeldingsfristens udløb den 2. januar 2022 vil de tilmeldte deltagere modtage information om den endelige turpris og betalingsfrist, praktiske oplysninger om turen og en botanisk litteraturliste. Ved flere end 23 tilmeldte deltagere, oprettes venteliste.
Covid-19: Du kan kun deltage på turen, hvis du er færdigvaccineret. Vær forberedt på, at der kan komme et krav om at skulle forevise et gyldigt coronapas ved indrejsen til Madeira.
Turen til Madeira arrangeres i samarbejde med Hannibal Travel ApS, Rejsegarantifonden nr. 1676.
Dansk Botanisk Forening arrangerede tur til Madeira i 2011. Turrapporten ligger her på foreningens hjemmeside.
Spørgsmål om Madeira turen kan rettes til Peter Wind på tlf. 87914110 (aften) eller pr. e-mail til .
Tilføj arrangement til din digitale kalender ved at trykke her iCal