Vi leder efter nye medlemmer til Dansk Botanisk Forenings hovedbestyrelse. Vi leder efter én eller to interesserede personer, hvis kompetencer vil kunne styrke bestyrelsens nuværende profil.
Arbejder du strategisk?
Hovedbestyrelsen arbejder på et strategisk niveau og vi ønsker at styrke vores almene ledelsesmæssige kompetencer, herunder inden for strategiudvikling, organisering, beslutningstagning, økonomisk overblik, samarbejde og eksterne relationer.
Du kan se den fulde beskrivelse her Ønsket profil for DBF’s Hovedbestyrelse.
Sådan stiller du op
Alle medlemmer af Dansk Botanisk Forening kan stille op til valg til hovedbestyrelsen i henhold til foreningens love (vedtaget 12. marts 2016). Du kan stille op uanset om du på forhånd har været i kontakt med Hovedbestyrelsen eller ej. Med henblik på at forsøge og sikre det bedst mulige match mellem kandidater og de kompetencer vi har særligt brug for i bestyrelsen, tilbyder Rekrutteringsudvalget samtaler med interesserede kandidater.
Målet er at have gennemført samtalerne inden 19. februar 2026. Hvis du er interesseret i en uforpligtende samtale kan du kontakte Erik Friis på eller på mobil 53 37 11 88.