Dato og tidspunkt
torsdag 27/09 2018
19:30 - 21:30
Auditorium A, Bygning 1, Universitetsparken 15, København Ø
Foredragsholder/turleder
Nina Rønsted
Beskrivelse
Foredraget giver et indblik i aktuelle planer for botanikken ved museet i en tid med løbende omvæltninger og udfordringer, men også med nye muligheder og en masse nye større og mindre projekter og aktiviteter i, om, og med samlingerne. Der er en stor arv der skal løftes og opskriften er at bringe mere fokus på botanikken på alle planer og ved at forene samlinger, kuratering, forskning, undervisning, og formidling gennem både små og store projekter. Blandt mange aktuelle aktiviteter skal vi også høre om igangværende forsknings projekter fra artsafgræsning af danske Euphrasia arter vha mere end 1000 belæg fra Atlas projektet, til kemiske analyser af Salvia gennem mere end 150 år, søgen efter Aloe veras oprindelse i de arabiske ekspeditionernes fodspor og gennem sukkerstofanalyser af havens Aloe samlinger, til nye indsamlingsprojekter i Andesområdet og Tanzania. Der laves botaniske film til undervisningsbrug om jagten på kinabarken og bredt til de sociale medier. De godt 20.000 danske græsser i herbariet er netop sendt til digitalisering i Holland og skal derefter bruges til et stort projekt om fremtidens allergene pollen. Endelig introduceres vi til formidlings og digitaliseringsværkstedet Den Botaniske Markedsplads og den nye nordiske ølhave i dansk kvarter, og lidt om planerne for haven og botanikken i det kommende nye museum. Efter indlægget vil der være god tid til at tale om mulighederne for et stærkere samarbejde mellem museet og foreningen og hvilke ønsker og ideer foreningen har til museet.
Foredragsholderen, Nina Rønsted, er professor og kurator for generalherbariet.
Efter foredraget er der mulighed for en øl/vand og en bid brød.
Alle er vekomne
Tilføj arrangement til din digitale kalender ved at trykke her iCal