Syrach Larsens asketræer, asketoptørre og forskning i at redde de danske askeskove

Indlæser kort...

Dato og tidspunkt ()
torsdag 11/04 2019
19:30 - 21:30

Sted
Auditorium A, Bygning 1, Universitetsparken 15

Foredragsholder/turleder
Erik Dahl Kjær


Beskrivelse

I Forstbotanisk have i Charlottenlund besluttede C. Syrach-Larsen i 1934, at tiden var inde til at forædle skovtræer. Der skulle findes og opformeres særligt værdifulde træer. Det første træ, der blev valgt til opformering, var et højt, ret asketræ fra Store Bøgeskov ved Sorø. Syrach-Larsen kaldte træet for ’V1’, fordi det var det første i en kommende lang række af udvalgte træer.  Da podningen blomstrede, kunne konstateres, at det kun bar han-blomster. V1 var et udpræget han-træ.  Under 2. Verdenskrig blev valg en række yderligere aske træer – inkl. et andet træ fra Sorø-egnen, som fik navnet V791. I 1947 blev så etableret den første aske-frøplantage baseret på podninger af de udvalgte træer. Frøplantagen (Birkemarken, FP202) kom med tiden til at levere frø til en stor del af landets askeplantninger. Der findes således overalt i landet gamle asketræer, som er afkom efter Syrach-Larsen’s udvalgte asketræer.

Her kunne historien om C. Syrach-Larsens arbejde med asketræer været stoppet. Men 60 år senere blev der pludselig fornyet interesse for arbejdet. En alvorlig ny sygdom svækkede og dræbte asketræer over store dele af Europa, men nogle få af Syrach-Larsens gamle asketræer var unikke ved ikke at blive syge. Det gjaldt hantræet V1 og især den hunlige V791. Og modstandsevnen kunne nedarves fra forældre til afkom. Det blev startskuddet til omfattende arbejde med at sikre den danske pulje af asketræer.  Mens forskerne kastede sig over, at finde ud af hvorfor nogle få træer forblev sunde, gik praktikerne i gang med at finde, sikre og opformere lovende træer i skovene.

Forskningen udviklede sig hurtigt til et omfattende international samarbejde med studier baseret på omfattende feltforsøg og stort set alle metoderne i ’omics’ værktøjskassen. Men også detaljerede studier af overlevelse, frøspredning og dynamik blandt gamle og unge asketræer i Valby Hegn på Nordsjælland. Og studier af samspil mellem svampen og værten – og med de mange endofytiske mikroorganismer, som lever i asketræer.  I foredraget fortælles om resultater fra de forgangne 10 års forskning, og om det praktiske arbejde med at finde og teste hundredvis af nye modstandsdygtige træer i de danske skove. Og om etablering af 5 nye frøkilder, som forhåbentlig kan sikre, at asketræer forbliver en naturlig del af de danske skove.

 

 

Foredragsholderen Erik Dahl Kjær er professor i genetik på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (tidligere KVL).