Sommertur til Irland

Indlæser kort...

Dato og tidspunkt ()
onsdag 10/05 2017 - onsdag 17/05 2017
Hele dage(n)

Sted
Irland

Foredragsholder/turleder
Søren Grøntved Christiansen og Peter Wind


Beskrivelse

Hent turbeskrivelse som PDF.

Status pr. 28. feb 2017: ca. 10 ledige pladser. For helt aktuelle oplysninger om pladser kontakt altid Peter Wind. 

Vi beklager at forkerte oplysninger om turen i URT 2016:4. De korrekte oplysninger om turen findes her: 

Tidspunkt: Onsdag den 10. til onsdag den 17. maj 2017

Irland har et areal på 70.273 km2. Der var registreret 4.588.252 indbyggere i landet i 2011. Kun tre af Irlands bjerge er over 1000 meter og 455 over 500 meter. Det højeste bjerg er det 1038 meter høje Carrauntoohil i Macgillycuddy’s Reeks, en kæde af sandstensformede bjerge i Kerry, hvor også de to andre irske bjerge som er over 1000 meter ligger. Andre kendte bjerge er Mount Brandon og Croagh Patrick. Irland har et maritimt klima, og er kraftig påvirket af Atlanterhavet og Golfstrømmen i vest. Klimaet ligner Storbritanniens, men har mindre temperaturvariationer og over 50 % mere nedbør. Den højeste sommertemperatur er sjældent over 30o C. Om vinteren er temperaturen af og til under frysepunktet, men det er sjældent at temperaturen kommer under -6° C. Sommeren er forholdsvis kølig med ca. samme temperaturer som i Skotland, og i de nordligste områder går temperaturen sjældent over 20 °C om sommeren. Derimod er nedbør normalt i Irland. I nogle områder er det målt op til 275 regnvejrsdage om året.

Der er registreret 2.287 hjemmehørende og naturaliserede arter i Irland. De er fordelt 78 karsporeplanter, 12 nøgenfrøede og 2.196 dækfrøede. De dominerende vegetationstyper er græsland og mose- og kærsamfund. Hertil kommer kalkstensområdet the Burren, som vi naturligvis skal besøge. På nettet findes omtaler af den irske flora på Wikipedia og Botanic Gardens.

Turpris for de 7 dage er 8.200 kr. pr. person i dobbeltværelse ved 35 deltagere. Tillæg for enkeltværelse beløber sig til 1.700 kr. Vi har forudbestilt 14 dobbelt og 7 enkelt værelser. Beløbet dækker flyvning med SAS Kastrup-Dublin t/r, 6 botaniske heldages busekskursioner, transfer fra og til lufthavnen, indkvartering på hoteller af god standard henholdsvis 4* hotel Menlo Park i Galway i tidsrummet 10. til 13. maj, 4* hotel Holiday Inn Killarney 13. til 16. maj og 4* Hotel Louis Fitzgerald i Dublin fra 16. til 17. maj. Hotellernes placering er markeret med røde pile på kortet her (pdf). Prisen inkluderer endvidere fuld forplejning, dvs. morgenmad, frokostpakke og aftensmad under hele opholdet i Irland samt to danske turledere. Deltagerne opfordres til selv at tegne afbestillingsforsikring og andre relevante forsikringer.

Interesserede, der registreres efter ’først til mølle’ princippet fra 1. december 2016, bedes indbetale depositum 5.000 kr. senest fredag den 24. februar 2017 til Rønde og Omegns Sparekasse reg. nr. 9354 kontonr. 0000192775 – mrk. ’dit navn – Irland’. Samtidig (med samme frist) foretages skriftlig tilmelding til Peter Wind, Moesbakken 19, 8410 Rønde, telf. 87914110 (aften) eller med e-mail til . Opgiv venligst dit navn i tilmeldingen med adresse og telefon, samt e-mail. De tilmeldte vil modtage en kvittering, når depositum er indgået. Den samlede turpris vil blive oplyst efter 1. marts 2017, hvor størrelse af og dato for restbetaling vil blive meddelt, ligesom et deltagerbrev med praktiske oplysninger og et mere udførligt program vil blive fremsendt. Ved flere end 35 tilmeldte deltagere oprettes venteliste. Vi vil naturligvis gøre vort til, at deltagere på ventelisten kommer med på turen.

Turledere: Søren Grøntved Christiansen og Peter Wind.