BEGIN:VCALENDAR VERSION:2.0 PRODID:-//wp-events-plugin.com//7.2.3.1//EN TZID:Europe/Copenhagen X-WR-TIMEZONE:Europe/Copenhagen BEGIN:VEVENT UID:522@botaniskforening.dk DTSTART;TZID=Europe/Copenhagen;VALUE=DATE:20220810 DTEND;TZID=Europe/Copenhagen;VALUE=DATE:20220814 DTSTAMP:20220110T163928Z URL:https://botaniskforening.dk/arrangement/hoejsommerekskursion-til-himme rland/ SUMMARY:Højsommerekskursion til Himmerland DESCRIPTION:Indkvartering: Rold Storkro\, Vælderskoven 13\, 9520 Skørping . Hjemmeside: https://rold.dk/ \n\nTransport: Der arrangeres fællestrans port med bus med plads til 48 passagerer udover buspersonale og ekskursion sledelse fra Vipperød Turisttrafik under hele højsommerekskursionen. Her udover er det muligt at stige på bussen på udturen og af bussen på hjem turen mod ekstrabetaling\, der afhænger af antallet af passagerer og kør selsafstand. Bussen starter København og kører over Sjælland\, Fyn og o p gennem Jylland og retur samme vej. Opsamlingssteder kan være Køge\, Sl agelse\, Odense\, Fredericia og Århus.\n\nPrisen for deltagelse på højs ommerekskursionen er kr. 3.500\, hvilket dækker indkvartering i dobbeltv ærelse\, fuld forplejning\, transport med bus og botanisk ledelse. Tillæ g for enkeltværelse er kr. 600.\n\nBemærk: Hvis du tilmelder dig uden pa rtner\, og hvis der ikke tilmelder sig en single deltager\, du kan dele do bbeltværelse med\, vil du blive tildelt enkeltværelse og bedt om at beta le enkeltværelsestillæg kr. 600. \nTilmeld dig her\n\n\n\nTilmelding er bindende og sker efter ’først til mølle’ princippet. Ved tilmelding en modtager du en bekræftelse pr. e-mail samt oplysning om indbetaling af depositum på 1.000 kr. Ved overtegning oprettes venteliste. Tilmelding t il årets højsommerekskursion vil være mulig fra søndag den 9. januar 2 022 kl. 18. Sidste frist for tilmelding er onsdag den 1. juni 2022.\nForel øbigt program\nHent foreløbigt program som PDF.\n\nDet endelige program præsenteres onsdag aften den 10. august 2022\, da ekskursionsledelsen på forekskursionen vil undersøge adgangsmuligheder og ikke mindst tilkørse ls- og parkeringsforholdene for bussen\, ligesom tilladelser til færdsel på privatejede arealer skal indhentes.\n\nOnsdag den 10. august.\n\nSkill ingbro Kalkgrav\n\n[caption id="attachment_5163" align="aligncenter" width ="300"] Skillingbro Kalkgrav\, kalkskrænt med Afbidt Høgeskæg. Foto: P. Wind\, 14-06-2014.[/caption]\n\n[caption id="attachment_5162" align="alig ncenter" width="300"] Skillingbro Kalkgrav\, kalkskrænt med Afbidt Høges kæg. Foto: P. Wind\, 14-06-2014.[/caption]\n\nAftentur til kalkgraven\, d er er en kendt lokalitet blandt fossilsamlere. Det er bryozokalk\, der er blottet i gravens skrænter. Bryozoer eller mosdyr er marine\, kolonidanne nde smådyr\, typisk med et kalkskelet. Kalken er hård og ru i modsætnin g til skrivekridt\, og de enkelte bryozoer kan ses med en almindelig lup. På kalkskrænterne vokser bl.a. Afbidt Høgeskæg\, Bakke-Stilkaks og Bak ke-Star og andre kalkyndende arter.\n\n \;\n\n \;\n\n \;\n\nTo rsdag den 11. august.\n\nKongerslev kalkgrav\n\n[caption id="attachment_51 66" align="aligncenter" width="300"] Kongerslev Kalkgrav\, kalkoverdrev Fo to: P. Wind\, 12-06-2021.[/caption]\n\n[caption id="attachment_5167" align ="aligncenter" width="300"] Kongerslev Kalkgrav\, blomstrende Esparsette. Foto: P. Wind\, 12-06-2021.[/caption]\n\nJordbunden i den sydøst eksponer ede litorinaskrænt øst for Sønder Kongerslev udgøres af skrivekridt. S tore dele af kridtet er bortgravet\, og denne gravning har efterladt flere dybe huller i skrænten. Enkelte dele af kalkoverdrevet er bevaret på gr und af tilstedeværelsen af kæmpehøje\, der er omgivet af beskyttelseszo ner. Her er terrænet stærkt kuperet\, således at jordoverfladens ekspos itionsretninger er stærkt varierede. Her vokser bl.a. Esparsette og Stor Gyvelkvæler. I området er der endvidere registreret Smalbægret Ensian\, Bakke-Fnokurt\, Dansk Kambunke\, Nøgleblomstret Klokke og Smalbladet Klo kke.\n\n \;\n\n \;\n\nLille Vildmose\n\n[caption id="attachment_51 65" align="aligncenter" width="300"] Portlandmosen set fra Brandmandstårn et. Foto: P. Wind 10-05-2018 &\; 17-05-2015.[/caption]\n\n[caption id=" attachment_5164" align="aligncenter" width="300"] Brandmandstårnet\, der ses bag de studerende. Foto: P. Wind 10-05-2018 &\; 17-05-2015.[/captio n]\n\nEjes nu af Aage V. Jensens Naturfond og rummer mere end halvdelen af Danmarks samlede højmoseareal. En stor del af mosen er næsten uberørt\ , og ved omfattende vandstandshævninger søges de mest forstyrrede dele a f mosen i disse år gendannet. Vi besøger gangbroen i Portlandmosen og se r efter typiske højmoseplanter som Rosmarinlyng\, Hvid Næbfrø og Klokke lyng. Vi kravler op i Brandmandstårnet\, så vi får et overblik over de tidligere afgravede dele af mosen\, som nu er under genopretning. Måske e r vi heldige med at få øje på elsdyr.\n\n \;\n\n \;\n\nTofte Sk ov\n\n[caption id="attachment_5170" align="aligncenter" width="300"] Fra t oppen af fugletårnet i Tofte Skov er der en storslået udsigt over Lille Vildmose\, hvor Mulbjerge kan anes i horisonten. Er vi heldige\, ser vi vi ldsvin i skoven. Foto: P. Wind\, 16-05-2019.[/caption]\n\n[caption id="att achment_5171" align="aligncenter" width="300"] Er vi heldige\, ser vi vild svin i skoven. Foto: P. Wind\, 16-05-2019.[/caption]\n\nDen godt 800 ha st ore Tofteskov ejes af Aage V. Jensens Naturfond. Skoven er blevet indhegne t i årene fra 1906 til 1908 og har siden huset en stor bestand af genetis k oprindeligt jysk kronvildt\, i dag godt 400 dyr. Siden 1926 har der leve t vildsvin i skoven med en forårsbestand på omkring 150 dyr. Dyrenes gr æsning og fødesøgning har medvirket til at udvikle en enestående græs ningsskov med en stor variation af naturtyper og levesteder for både dyr og planter. Skovområdet er gennem årene blevet grundigt undersøgt af ma nge specialister\, så mere end 10.000 arter af dyr\, planter og svampe er blevet registreret. Vi bestiger fugletårnet yderst i skoven\, hvor der f ra platformen omgivet af bøgetræernes kroner er et flot udsyn over den u berørte del af Lille Vildmose. Der vil kun være adgang til skoven for bu ssen.\n\n \;\n\n \;\n\nMulbjerge\n\n[caption id="attachment_5172" align="aligncenter" width="300"] Overdrevsvegetation i Mulbjerge domineret af Opret Kobjælde i frugt og af Plettet Kongepen. Foto: P. Wind\, 12-06- 2021.[/caption]\n\n[caption id="attachment_5173" align="aligncenter" width ="300"] Overdrevsvegetation i Mulbjerge domineret af Opret Kobjælde i fru gt og af Plettet Kongepen. Foto: P. Wind\, 12-06-2021.[/caption]\n\nLigger hævet over det marine forland ved kysten mod Kattegat. Landværts omgive s bakkerne af Lille Vildmose. Terrænet er stærkt kuperet. Jordbunden bes tår af smeltevandssand og -grus. Kløften Stejlgabet ved Dokkedal deler b akkeområdet i en nordlig\, kratbevokset del og en sydlig del\, der er gr æsrigt overdrev. Vi besøger den sydlige\, overdrevsprægede del ved land sbyen Dokkedal.\n\n \;\n\nKovsbækken og Ravnkilde\n\n[caption id="att achment_5174" align="aligncenter" width="300"] Kovsbækken set fra landeve jen. Foto: P. Wind\, 06-09-2014.[/caption]\n\n[caption id="attachment_5175 " align="aligncenter" width="300"] Ravnkilde set fra trædestenene. Foto: P. Wind\, 06-09-2014.[/caption]\n\nRold Skov området rummer alle danske f ormer af kildeområder\, der samtidig er nogle af de mest vandførende i N ordeuropa. Det skyldes\, at undergrundens kalklag flere steder ligger tæt på jordoverfladen. Kalklagene er fulde af tynde sprækker. Det medfører \, at regnvand hurtigt siver ned til det grundvand\, der står i nettet af sprækker. Grundvandet kan gennem sprækkerne bevæge sig hurtigt på lan gs gennem kalken\, hurtigere end gennem andre vandførende lag som sand og grus. Samtidig er det fremsivende vand ensvarmt på 7-8o året rundt.\n\n På aftenturen går vi forbi den landskabeligt smukke Kovsbæk\, der har e n vandføring på 80-85 liter vand pr. sekund. Herfra vandrer vi til Ravnk ilde\, der er en sumpkilde med en vandføring på 85 liter vand pr. sekund ved stiens trædesten. Kildeområdet er voksested for bl.a. Bredbladet V ældmos\, der farver de centrale vældpartier lysegrønt på billedet nede nfor til højre.\n\n \;\n\n \;\n\nFredag den 12. august.\n\nStorbj erg\n\n[caption id="attachment_5176" align="aligncenter" width="300"] Stor bjerg Kalkskrænten. Foto: S. B. Nielsen\, 29-07-2007.[/caption]\n\n[capti on id="attachment_5177" align="aligncenter" width="300"] Bitter Mælkeurt. Foto: P. Wind\, 10-05-2018.[/caption]\n\nEr isoleret skrivekridtknold. Kr idtet kommer især til syne på sydvestsiden. På toppen er kridtet overle jret af tynde lag af moræne. Vegetationen på sydvestsiden er åben med f lere karakteristiske kalkarter som Bakketidsel\, Blodstillende Bibernelle\ , Hvidgrå Draba\, Hjertegræs\, Dansk Kambunke\, Nikkende Limurt\, Knolde t Mjødurt\, Bitter Mælkeurt og Glat Rottehale.\n\n \;\n\n \;\n\n Volsted Gadekær\n\n[caption id="attachment_5178" align="aligncenter" widt h="300"] Det tørlagte Volsted Gadekær med tæpper af Dyndurt. Foto: P. W ind\, 06-10-2013.[/caption]\n\n[caption id="attachment_5179" align="alignc enter" width="300"] Dyndurt i blomst. Foto: P. Wind\, 06-10-2013.[/caption ]\n\nLandsbyen Volsted er eksempel på en forteby\, hvor gårdene og husen e er placeret i rundkreds omkring den centrale\, åbne plads\, forten. St ørstedelen af forten optages af det lavvandede gadekær. På grund af år lige vandstandsvariationer blotlægges gadekærets bred og i tørre år he le gadekæret. På den blotlagte søbund spirer en interessant vegetation af annueller frem bl.a. Dyndurt\, Småfrugtet Vandstjerne\, Klæg-Siv og R ød Gåsefod. Af andre interessante vand- og sumpplanter er her registrere t Nåle-Sumpstrå\, Brudelys\, Fliget og Nikkende Brøndsel\, Billebo-Klas eskærm og Strand-Vandranunkel.\n\n \;\n\n \;\n\n \;\n\n \ ;\n\nDansk Botanisk Forenings ejendom i Hammer Bakker\n\n[caption id="atta chment_5180" align="aligncenter" width="300"] Et område af særlig intere sse er naturskovsområdet domineret af Bøg af lokal proveniens\, der rumm er de såkaldte ’bøgerøller’. Det er flerstammede bøgetræer\, hvor der ses ét på billedet til højre. Foto: P. Wind\, 10-04-2005.[/caption ]\n\n[caption id="attachment_5181" align="aligncenter" width="300"] Et omr åde af særlig interesse er naturskovsområdet domineret af Bøg af lokal proveniens\, der rummer de såkaldte ’bøgerøller’. Det er flerstamm ede bøgetræer\, hvor der ses ét her. Foto: P. Wind\, 10-04-2005.[/capti on]\n\nForeninger ejer et 76 ha. stort naturområde i Hammer Bakker. På o mrådet forekommer både store partier med lynghede og ferskeng samt natur skov. Området blev testamenteret til foreningen af et medlem i 1913 og bl ev fredet i 1921. Læs mere om Hammer Bakker her.\n\nForeningen har sammen med Den danske Naturfond og Aalborg Kommune indledt et samarbejde om at s kabe et større\, sammenhængende\, hegnet\, afgræsset naturområde til g avn for de vilde planter og dyr samt med opretholdelse af offentlig adgang .\n\n \;\n\n \;\n\nHammer Kirke\n\n[caption id="attachment_5182" a lign="aligncenter" width="300"] Rundfinnet Radeløv omgivet af Almindelig Mangeløv og Bægerbregne på kirkegårdsdiget ved Hammer Kirke. Foto: P. Wind 16-07-2011.[/caption]\n\n[caption id="attachment_5183" align="alignce nter" width="300"] Rundfinnet Radeløv omgivet af Almindelig Mangeløv og Bægerbregne på kirkegårdsdiget ved Hammer Kirke. Foto: P. Wind 16-07-20 11.[/caption]\n\nDiget\, der omgiver kirkegården\, består af kampesten. Digekronen har slået græsrabat. Mellemrummene mellem stenene i diget hus er mange højere planter og er bl.a. rigt på arter af bregner som Alminde lig Mangeløv\, Bægerbregne og Rundfinnet Radeløv. Stenene er beklædt m ed epilitiske mosser og laver.\n\n \;\n\n \;\n\nHallund Kirke\n\n[ caption id="attachment_5184" align="aligncenter" width="300"] Hallund Kirk e omgivet af det bregnefyldte kirkegårdsdige\, bl.a. Nordisk Radeløv. Fo to: P. Wind\, 16-07-2011.[/caption]\n\n[caption id="attachment_5185" align ="aligncenter" width="300"] Hallund Kirke omgivet af det bregnefyldte kirk egårdsdige\, bl.a. Nordisk Radeløv. Foto: P. Wind\, 16-07-2011.[/caption ]\n\nKirkegården omgives af et urenset dige af hele kampesten med slået græsrabat på toppen. Nordsiden er åben og rig på bregner\, mosser og s korpelaver. Indersiden af øst- og syddiget dækkes af store træer af Sko v-Elm\, Ahorn og Alm. Eg. Diget som helhed er særdeles artsrigt med flere kulturflygtninge og arter\, der er knyttet til klippeterræn. Af bregner forekommer Bægerbregne\, Tredelt Egebregne\, Almindelig Mangeløv\, Smalb ladet Mangeløv\, Murrude og Nordisk Radeløv.\n\n \;\n\n \;\n\n&n bsp\;\n\nLørdag den 13. august. \n\nMadum Sø\n\n[caption id="attachment_ 5186" align="aligncenter" width="300"] Madum Sø. Foto: P. Wind\, 16-10-20 10.[/caption]\n\n[caption id="attachment_5187" align="aligncenter" width=" 300"] Tvepibet Lobelie i Skån Sø i Salling. Foto: P. Wind\, 22-06-2027.[ /caption]\n\nSøen er en karst- og lobeliesø med dybder på op til 7\,8 m og er uden overfladisk afløb. Med et areal på 204 ha er den Danmarks st ørste lobeliesø. Søens vand forsvinder gennem sprækker i kalkundergrun den og forsyner muligvis den nærliggende Store Blåkilde. Søen er nærin gsfattig og klarvandet med sigtedybder ved sommermaksimum på over tre m. Søbunden består af sand. Rørskoven er spredt og åben med Tagrør som d ominerende plante samt sporadisk Rørgræs. I bundvegetationen optræder g rundskudsplanter som Tvepibet Lobelie\, Sortgrøn Brasenføde og Strandbo. På strandbredden kan bl.a. findes Liden Ulvefod og Rundbladet Soldug.\n\ n \;\n\n \;\n\nStore Blåkilde\n\n[caption id="attachment_5188" al ign="aligncenter" width="300"] Store Blåkildes bassin. Foto: P. Wind\, 16 -06-2012.[/caption]\n\n[caption id="attachment_5189" align="aligncenter" w idth="300"] Abeblomst på bredden af Store Blåkildes bassin. Foto: P. Win d\, 16-06-2012.[/caption]\n\nKildens vand bobler op fra bunden af det trag tformede bassin\, der er tolv m i diameter og fire m dybt. Kildevandet er klart og rent med en pH-værdi på omkring 8. Temperaturen på ca. 7\,5 gr ader er konstant året igennem\, ligesom vandføringen på 150 l pr. sek. er nogenlunde konstant. Kildevandet stammer muligvis fra den nærliggende Madum Sø. Siderne i bassinet består af kalk. Vegetationen i kildebassine t og den fraførende bæk er artsfattig med Hestehale og Smalbladet Mærke som de fremtrædende arter. På bredden forekommer Abeblomst og Djævelsb id. Bækken leder vandet til Villestrup Å. CATEGORIES:Større ture END:VEVENT BEGIN:VTIMEZONE TZID:Europe/Copenhagen X-LIC-LOCATION:Europe/Copenhagen BEGIN:DAYLIGHT DTSTART:20220327T030000 TZOFFSETFROM:+0100 TZOFFSETTO:+0200 TZNAME:CEST END:DAYLIGHT END:VTIMEZONE END:VCALENDAR