Botanisk tur til Rømø

Kort utilgængelig

Dato og tidspunkt
lørdag 17/08 2019
11:00 - 15:00

Sted
P-pladsen ved Skt. Clemens Kirke, Havnebyvej 152, 6792 Rømø

Foredragsholder/turleder
Marie Glahn


Beskrivelse

Rømø er en vild og ekspanderende Vadehavsø, og turen vil gå til den sydvestlige del. Vi kigger på nogle af de typiske naturtyper med storslået klit- og strandengsnatur i varierende successionsstadier, og her vil vi bl.a. støde på fin bunke, klokke-ensian, kveller, nok et par kilebæger-arter og en masse andre spændende arter! Jeg vil fortælle lidt om naturhistorien og den særlige dynamik, der kendetegner Vadehavet og Rømø. Turen kan ikke gøres kortere, hvis vi både skal se spændende klit og strandeng samt kunne begribe landskabets storhed og variation, så forbered jer på en 5 km gåtur i roligt botaniktempo med indlagt frokostpause og afsluttende kaffepause. Vel mødt!

Naturstyrelsens folder

Mødested: P-pladsen ved Skt. Clemens Kirke, Havnebyvej 152, 6792 Rømø.  Medbring vandrestøvler/gummistøvler, madpakke og evt. eftermiddagskaffe m.m.

Tilmelding til Marie på moc.l1563319116iamg@1563319116nhalg1563319116sm1563319116 eller 41392444 senest torsdag d. 15/8. Turen arrangeres I samarbejde med Natur SydVest og DN medlemmer er velkomne.