Urup Dam

Dato og tidspunkt
søndag 06/08 2017
13:00 - 16:00

Sted
P-pladsen på Brabækvej overfor adressen Brabækvej 110


Foredragsholder/turleder
Martin Køhl Søholm



Beskrivelse

DBF Fynskredsen

Urup Dam indeholder nogle af de største og mest veludviklede rigkær (kalkholdige moser) på Fyn og er især kendt for sin fine bestand af orkidéen Mygblomst. Området er en del af Natura 2000-netværket og har pga. den kalkrige undergrund en særlig artsrig vegetation.

Der har igennem en længere årrække været gennemført et større naturprojekt i området, som har til formål at udvide arealet med lysåbne rigkær. Projektet er støttet af EU’s Life+ ordning og løber frem til og med 2018. For den nysgerrige kan der læses mere om projektet her http://life70.dk/

Udover Mygblomst vil vi kigge efter Sump-Hullæbe, som er en anden orkidé, der findes i gode rigkær og som er gået meget tilbage flere steder. Vi vil desuden se efter Djævelsbid, Leverurt, diverse halvgræsser og siv samt andre karakteristiske arter som er fremme i sensommeren.

Turen lægger op til en snak om det igangværende naturprojekt og de forskellige former for naturpleje.

Husk: Tag gummistøvler på og medbring forfriskninger. Husk også kikkert, hvis du er interesseret i fugle.

Mødested: P-pladsen på Brabækvej overfor adressen Brabækvej 110, 5550 Langeskov.

 

Tilføj arrangement til din digitale kalender ved at trykke her iCal