PEF-ekskursion til Fyns Hoved

kort utilgængelig

Dato og tidspunkt
21/05 2018
13:00 - 17:00

Foredragsholder/turleder
Feltbotaniker Henrik Tranberg


Beskrivelse

Yderhovedet af Fyns Hoved er i maj måned et orgie af blomstrende planter i alle regnbuens farver – skildret af malere som fødselsdagsbarnet Johannes Larsen. Vi vil se efter forårsarter som Håret Viol, Dansk Astragel og Vår-Star, ligesom vi kigger på de stedbundne småarter af Mælkebøtte. Vi vil også checke et kryds for Alm. Månerude på Anton Mikkelsens feltkort. Indrehovedet (Jøvet) byder på arter som Klæbrig og Nikkende Limurt samt måske endnu Finger-Lærkespore. Endelig vil vi opstøve campingurten Mos-Korsarve i sommerhusområdet. Projekt Eventyrlig Flora søger at redde resterne af den fynske urnatur, ville Larsen istemme!

Mødested: Den yderste P-plads på Fyns Hoved, på den nordvestligste del af Drejet mellem Yderhovedet og Indrehovedet (fortsæt så langt mod nordvest ad Fynshovedvej, som du kan komme, incl. grusvejen gennem Jøvet).