Eng-, overdrevs- og strandarealer ved Skælskør

Dato og tidspunkt
søndag 30/06 2019
10:00 - 15:00

Sted



Foredragsholder/turleder
Bo Melander og Søren Grøntved Christiansen



Beskrivelse

Vi besøger først området ved Kobæk Sø, som er et gammelt afgræsset areal med overdrevsarter og arter knyttet til ferske enge samt vandplanter i de åbne vandflader. Der er bl.a. Blågrå siv, Spidskapslet star, Gul frøstjerne, Tadder-vikke, Trævlekrone og Hestehale.

Turen fortsætter til et privatejet, sandet overdrevsareal nordvest for Kobækrenden med en lang tradition for afgræsning. Floraen er ikke nærmere beskrevet, men der kan forventes en høj artsdiversitet.

Om eftermiddagen går turen til strandengsarealerne ved udmundingen af Skælskør Fjord og den sydlige ende af Kobæk Strand. Der kan bl.a. ses Fjernakset star, Udspilet star, Strand-siv, Tangurt, Stilket kilebæger og Strand-fladbælg.

Vi slutter med at se nærmere på strandoverdrevet nord for P-pladsen ved Kobæk Strand, hvor der bl.a. er observeret Slangetunge, Hedelyng, Strand-mandstro, Pile-alant, Sand-rottehale og Sand-frøstjerne.

Husk: gummistøvler, helst langskaftede, samt mad og drikkevarer.

Mødested: Naturstyrelsens P-plads i venstre side af Kobækvej ca. 500 meter efter Skælskør byskilt i retning mod Kobæk Strand. P-pladsen ligger modsat stien til fugletårnet ved Kobæk Sø og er i øvrigt vist i folderen: https://naturstyrelsen.dk/media/nst/11155833/kob_k_strand_100314.pdf

Kontakt: Bo Melander , mobil 22 28 33 93

Tilføj arrangement til din digitale kalender ved at trykke her iCal